Det kan nærmest være et religionsspørgsmål, hvilken Coca-Cola man foretrækker. Nogen er til den blodrøde klassiker med sukker, andre holder sig til den sorte og sukkerfri udgave, der meget passende går under navnet Coca-Cola Zero.

Zero-sodavanden blev i sin tid lanceret som et alternativ til Coca-Cola Light, og det ser ud til, at Zero har overhalet Light indenom.

I hvert fald bliver Coca-Cola Light nu erstattet af Coca-Cola Light Taste.

”Forbrugernes smagsopfattelse, ønsker og behov ændrer sig hele tiden, og som markedsleder ønsker vi at tilbyde forbrugerne de bedste smagsoplevelser. Vi har derfor valgt at erstatte den gamle Coca-Cola Light med et mere moderne alternativ, dom er baseret på en ny opskrift, der i højere grad passer til forbrugernes smagspræferencer i dag,” siger Philip Wedgwood, Senior Brand Manager for Coca-Cola Danmark, i en pressemeddelelse.

Den nye Light-udgave beskrives som aromatisk, sprød og med en mere fyldig sødme end forgængeren.

Coca-Cola lancerer også Exotic Mango og Lime som to nye sukkerfrie smagsvarianter, der kan tilføjes til det arsenal af forskellige smagsvarianter, som Coca-Cola efterhånden kan byde på.Tre nye light taste varianter.png