”Japanske Anchorsong er bosat i London og udgiver musik på det engelske pladeselskab Tru Thoughts, hvilket giver ret god mening; hans lyd er nemlig ikke så langt fra kongen af støvede beats med organiske horn-samples og skæve strygerarrangementer, Bonobo. Hele universet er finurligt, tilbagelænet, filmisk, enormt varieret, luftigt og meget lytteværdigt. Dette er hans fjerde album, og hvis du kan lide Bonobo, er der en ret god chance for, du også vil falde for den lidt mere house’de Anchorsong. Mit favoritnummer er ‘New World’.”
N.E.R.D.: ‘No One Ever Really Dies’ (2017)
Annonse
”Det ville være en underdrivelse af proportioner at påstå, at Pharrell Williams og Chad Hugo ikke har haft stor succes eller fået nok anderkendelse for deres N.E.R.D.-projekt. Alligevel synes jeg, at deres seneste album fra 2017 druknede total i støjen fra de hundredevis af andre album, der hver uge bliver udsendt. For udover ’Lemon’ med Rihanna bød albummet ikke rigtig på nogle hits, men det ændrer ikke på, at det er fuldt ud på højde med – hvis ikke bedre end – deres andre N.E.R.D.-udgivelser. Det sidste år har jeg travet Vestamager tyndt med en barnevogn, og jeg bliver bare ved med at vende tilbage til dette album, når solen skinner. Jeg holder især af numrene ’Deep Down Body Thurst’ og ’Secret Life Of Tigers’.”
Bill Withers: ’Menagerie’ (1977)
”For nylig ryddede jeg op i min pladesamling og solgte en stor portion soul, disco, jazz og sjældenheder. Men en af de kunstnere, jeg ikke kunne nænne at skille mig af med, var min samling af Bill Withers-album. I 1970’erne udgav han det ene mesterværk efter det andet, og hvor de første album er mere følsomme, rolige og melankolske, har han skruet lidt op for tempoet og de latinamerikanske inspirationer på ’Menagerie’. Pladen udkom i en tid, hvor diskoen peakede, og man kan godt mærke, at han på sin egen måde er blevet påvirket. Men det er stadig ham; det er spinkelt, enkelt, groovy, underspillet og varmt. Hans stemme ligger altid ret højt i mixet, så produktionerne aldrig stjæler billedet fra ham eller hans sange. Det er svært at vælge en favorit blandt hans album, så dette vinder hovedsageligt på grund af nummeret ’Lovely Day’.”
Christopher Egeberg
Født i 1982. DJ og kunstfotograf og er også kendt under kunstnernavnet Flip. Har i de sidste 20 år været en af landets mest prominente og anerkendte DJ’s og spillet alt fra Sensation i Parken til Kinas største modeshow samt fester, events og klubber i hele verden. Rejser i dag rundt som kunstfotograf og dokumenterer nogle af planetens mindste, men mest farverige subkulturer, folkefærd og steder. Har senest lavet udstillinger med store, unikke værker fra Nordkorea, Etiopien, Cuba, Benin og Slovenien.
Jeg har kun lært halvdelen af, hvad min far kunne med sine hænder. Og mine børn har lært mindre end halvdelen. De kan ingenting. Jeg tror, det vildeste, de kan, er at binde deres snørebånd. Det, tror jeg, kan være roden til noget af den mistrivsel, vi oplever.
