”Japanske Anchorsong er bosat i London og udgiver musik på det engelske pladeselskab Tru Thoughts, hvilket giver ret god mening; hans lyd er nemlig ikke så langt fra kongen af støvede beats med organiske horn-samples og skæve strygerarrangementer, Bonobo. Hele universet er finurligt, tilbagelænet, filmisk, enormt varieret, luftigt og meget lytteværdigt. Dette er hans fjerde album, og hvis du kan lide Bonobo, er der en ret god chance for, du også vil falde for den lidt mere house’de Anchorsong. Mit favoritnummer er ‘New World’.”