Ray Donovan sæson 6


En af mine absolut favoritter, Ray Donovan, er tilbage. I de to seneste sæsoner har han og serien mistet lidt af pusten, og derfor giver det god mening at flytte handlingen til en ny by – fra Hollywood til New York.

Efter hans selvmordsforsøg begynder Ray at arbejde igen, og det foregår som sædvanligt i den evige gråzone, hvor moralen, familielivet, og straffeloven konstant bliver udfordret.

Han er stadig en såkaldt fixer, man ringer til, når de rige og berømte er i knibe, og i den verden er der altid arbejde til en mand, der ikke er bange for helt bogstaveligt at tage fat om problemets hals.

Premiere 28. oktober

Flight of the Conchords


Når der laves lister over serier, der fik en alt for kort levetid er ’Flight of the Conchords’ ofte på. Og med god grund. Det er en af de sjoveste komedie-serier nogensinde med et utroligt kreativt overskud.

Den er en slags musical-serie, hvor selve handlingen brydes med musikalske indslag, hvor de to hovedroller leger med genrerne. Selvom de kun lavede serien i to sæsoner, har de to siden hen turneret flittigt sammen, og det er der nu kommet en ét times special ud af, som kan ses på HBO.

Premiere 6. oktober

My dinner with Hervé


Peter Dinklage, som de fleste kender fra Game of Thrones, spiller hovedrollen i denne film, der tager udgangspunkt i den virkelige historie om dværgen Hervé Villechaize (du har formentlig set ham i James Bond-filmen ’The Man with the Golden Gun’). 

Hervés liv ender tragisk, men inden da en fallerede journalist, spillet af Jamie Dornan, at få hans historie.

Premiere: 21. oktober

Camping


Skaberne af ’Girls’ Lena Dunham og Jenni Konner er tilbage med en ny komedieserie. Det i sig selv bør være grund nok til at tjekke deres nye serie ud, der på væsentlige områder skiller sig ud fra deres tidligere succes.

For det første er vi, som titlen antyder, på campingferie, og denne gang er det ikke med unge midttyver-typer, men derimod en helt familie med den neurotiske og kontrollerende Jennifer Garner i hovedrollen. I traileren ser den noget fjollet ud, men hey, ’Girls’ var virkelig fed.

Premiere: 15. Oktober

The Sentence – dokumentar


Da Rudy Valdez’ søster får en fængselsstraf på 15 år, sætter han sig for at dokumentere døtrenes liv, så hun kan følge deres opvækst. Søsteren får sin dom for involvering i en narkosag begået mange år tidligere, og det var hendes første forseelse.

Siden forbrydelsen har hun stiftet familie og fået tre døtre, som hun dermed bliver skilt fra. Instruktøren fortæller selv, at det ikke en dokumentar om skyld, men om de hårde straffes konsekvenser for familien og hele lokalsamfundet. 

Premiere 15. oktober

Andre nyheder:


All American: premiere: 11. oktober
Mr Robot sæson 3: premiere 12. Oktober
Aranyélet sæson 3: premiere 14. oktober
Pod Save America: premiere: 15. oktober 2018
Supergirl sæson 4: premiere 15. oktober
Loudermilk sæson 2: premiere 17. oktober
Into the Badlands sæson 3: premiere 17. Oktober
Stolen Daughters: premiere 23. oktober
Blinded By The lights: premiere 27. oktober

LÆS OGSÅ: 5 nyheder på Viaplay i oktober, der er værd at se

LÆS OGSÅ: Her er de film og serier, du skal se på Netflix i oktober

LÆS OGSÅ: 5 gode film til efterårsaftnerne