Det store, grundige portræt er Euromans varemærke og har været det, siden magasinet kom på gaden første gang i 1992. Måned efter måned har sportsmænd, forfattere, rockmusikere, popmusikere, topdirektører, entreprenører, instruktører, skuespillere og komikere indtaget forsiden.
Det samme har seks danske statsministre, en verdensberømt kok, en kronprins, en digter og en drabschef. Fælles for forsidepersonerne er, at de har en særlig ambition, en drivkraft eller et talent, som de har perfektioneret gennem mange år, og som har ført dem vidt omkring. Måske har nogle af dem betalt en pris for det. Måske har andre betalt en pris.
Nu genudgiver Euroman i samarbejde med forlaget Storyhouse et udvalg af portrætter i en moderne danmarkshistorie om manden. I bogen ’Mænd – De bedste portrætter’ kan du læse eller genlæse portrætter af Michael Laudrup, Anders Fogh Rasmussen, Peter Asschenfeldt, Thomas Gravesen, Yahya Hassan, Kevin Magnussen, Mads Holger, Nicklas Bendtner og mange flere. I et efterskrift til hvert portræt fortæller journalisten om, hvordan historien blev til – om arbejdsmetoder og udfordringer med at komme tæt på et andet menneske.
Fælles for journalisterne i bogen ’Mænd’ er, at de gerne vil tilbringe noget tid sammen med portrætpersonen og se, hvordan hans verden ser ud. En times interview er sjældent nok. Samtalerne strækker sig gerne over flere dage, i nogle tilfælde over uger og måneder.
Hvis det er muligt, følger journalisten med på sidelinjen, når portrætpersonen foretager sig noget – går på arbejde, har en opgave, der skal løses, en beslutning, der skal træffes, køber ind, spiser, rejser, er sammen med sin familie. Målet er at se personen fra flere forskellige vinkler end blot den pæne.
For Stéphanie Surrugue var det en interessant udfordring at portrættere Yahya Hassan, som i 2013 havde fået et overraskende gennembrud med sin første digtsamling og nu var på tur til Finland for at lave pressearbejde, mens han forsøgte at finde tid til at skrive på sin næste digtsamling. Den unge digter lignede en rockstjerne, som lod til at nyde virakken, fortæller Stéphanie Surrugue i bogen.
”Andre gange sank han ind i sig selv og lignede en, der ikke kunne holde det ud.”
For de fleste portrætskribenter er tvivlen en fast følgesvend, når man arbejder med en journalistisk genre uden faste formler. Som portrætjournalist kan man sidde over for et menneske, som blotter sit inderste.
Man kan blive mødt af skideballer, gråd eller afvisning. I sjældne tilfælde kan det være både ildelugtende, gribende og tænderskærende ubehageligt på én og samme gang, som da Jens Vilstrup overværede en hjernekirurg fjerne en kræftsvulst fra en patient, som var vågen.
”Lyden, da de skar kraniet op, gik gennem marv og ben. Der stank, som når man stikker næsen ned i en fire måneder gammel gipsbandage. Kombineret med den søde, metalliske lugt af blod,” fortæller Jens Vilstrup i bogen.
I andre tilfælde kan journalisten opleve modvilje fra portrætpersonen, når historiens vinkel skal forhandles på plads. Det oplevede Anne Sofie Kragh, da hun skulle interviewe Lars H.U.G., mens han var i gang med at indspille en plade.
”Lars H.U.G. syntes, det var mest interessant at tae om sin musik, han ville ned i teksterne, analysere dem. Men jeg ville hellere portrættere hans liv og person, og det gav nogle skærmydsler,” fortæller Anne Sofie Kragh.
”På et tidspunkt råbte han ad mig og sagde, at jeg havde nogle psykiske problemer, som han mente, jeg skulle se at få kigget på. Det var selvfølgelig lidt specielt at få at vide, men jeg tog det ikke så tungt. Det er en del af pakken. Han gav virkelig meget af sig selv til det portræt, også når han skulle fortælle om ting, der ikke var behagelige, og det er jeg meget taknemmelig for.”
Bogen kan købes fra fredag den 14. september. Du kan købe den her.
LÆS OGSÅ: Stor podcast-guide: 20 podcast du bør tjekke ud
LÆS OGSÅ: Ny bog om modstandsdigter: "Døden lurede lige om hjørnet"
