Køb det nye nummer af Euroman lige her.

Alex Vanopslagh blev kaldt en retorisk rockstar og greb magten som partileder i Liberal Alliance som 27-årig. Men da han fik den magt, han drømte om, knækkede han.

I det nye nummer af Euroman har vi fulgt landets liberale kronprins, som slikker sine sår efter et slidsomt forløb med stress og angst, og som med forsigtige skridt nærmer sig et nogenlunde almindeligt arbejdsliv igen.

Det er også nummeret, hvor vi ser tilbage på det bedste og værste fra 2021, og vi møder den 45-årige skuespiller Esben Dalgaard, der medvirker i bl.a. ’Kastajnemanden’, og som lever på lånt tid, efter at han i sommer fik konstateret uhelbredelig kræft.

”Folk spørger mig, om jeg godt kan arbejde, når jeg er syg, men jeg ville først for alvor blive syg, hvis jeg ikke arbejdede. Jeg skal gå på arbejde, jeg fucking elsker det, og det er og har altid været liv eller død for mig,” siger han.

Du kan også møde den svenske forfatter David Lagercrantz, der fortæller om at være underdog i en velstillet familie, og om Zlatan-biografien, der ændrede hans liv. Og så kan du trække i arbejdstøjet med fire specialister, der har et overordentligt godt svar til spørgsmålet: ’Og hvad laver du så?’

God fornøjelse med Euromans januarudgave, som kan købes i kiosker og supermarkeder landet over og online lige her.

Har du lyst til at blive abonnent på Euroman eller give magasinet som gave, kan du se mere her.