Hollywoods arvtagere

Billede 1 - Hollywoods arvtagere
Offentliggjort

De har regeret i Hollywood gennem årtier, filmlegender som Robert de Niro, Al Pacino, Tom Cruise og Leonardo Dicaprio. Men hvordan ser det ud med den næste generation af Hollywood-skuespillere? Euroman har fundet fire talentfulde skuespillere, som vi mener, kan føre Hollywood-arven videre.

Aaron Paul har indtil 2008 primært haft roller i reklamefilm, musikvideoer og som 'frat boy', 'wasted guy' og 'teen' i diverse amerikanske Tv-serier. Men i en alder af 28 år stod Aaron for fire år siden over for sit helt store gennembrud som den evigt uheldige Jesse Pinkman i AMC-serien 'Breaking Bad'. En rolle som Aaron blev nomineret til en Emmy for i 2009, 2010 og i 2012, hvor han vandt for 'Outstanding Supporting Actor in a Drama Series'. Rygterne vil vide, at Aaron har landet hovedrollen i den nye HBO-satsning 'The Missionary', som snart skulle påbegynde optagelserne.

Billede 2 - Hollywoods arvtagere

Andrew Garfield har indtil for nylig været den evige birolle i film som 'The Social Network' og 'Never Let Me Go', hvor han har høstet alt fra BAFTA- til Golden Globe-nomineringer. Men nu er det 29-årige Garfield, der kan bade i rampelyset. Garfield er aktuel i sin første hovedrolle som den spindelvævs kastende Peter Parker i 'The Amazing Spider-man'. En rolle han har fået stor opmærksomhed for, og som ser ud til, at blive hans store gennembrud. Og Garfield er Spinder-Man lidt endnu, i 2014 skulle 'The Amazing Spider-Man 2' lande i alverdens biografer.

Billede 3 - Hollywoods arvtagere

Den 31-årige skuespillere Joseph Gordon-Levitt startede sin karriere som Tommy Solomon i 'Mælkevejen 1. th.' og har sidenhen haft en del biroller i diverse film. I 2009 fik filmanmelderne øjnene op for ham i rollen som Tom i '(500) Days of Summer', og i 2010 havde han en større rolle i den hypede film 'Inception'. Senest er han set i 'The Dark Knight Rises', en film der meget vel kunne indløse Gordon-Levitt sin første helt store Hollywood-rolle. De som har set filmen, ved hvad vi taler om. Spoiler alert!

Shia LaBeouf blev først kendt blandt det yngre publikum for sin rolle i Disney Channels serie 'Even Stevens'. Men almen kendt blev Shia nok mest for sin rolle som Sam Witwicky i Transformers-trilogien, hvor han blandt andet hooker op med ingen ringere end Megan Fox og Rosie Huntington-Whiteley. Shia har nu skiftet de kommercielle Hollywood-film ud for en stund til fordel for Lars von Triers nye film ’The Nymphomaniac’, som også har Nicole Kidman, Charlotte Gainsbourg og Willem Dafoe på rollelisten.

Billede 4 - Hollywoods arvtagere

LÆS OGSÅ HBO kommer også til Danmark

LÆS OGSÅ Filmtjenesten Netflix rammer Danmark