Reklamepauserne under den årlige Super Bowl er for reklamefolk, hvad, ja, Super Bowlen er for football-spillere.

Hvert eneste år er reklamerne en begivenhed i sig selv, og med en pris i omegnen af 5 millioner dollars for 30 sekunders skærmtid er det af gode grunde heller ikke venstrehåndsarbejde, der bliver præsenteret.

En af årets mest iøjnefaldende stod Rocket Mortgage, en virksomhed, der udsteder boliglån, for. I hovedrollen er den velbyggede Jason Momoa, som især er kendt for sine roller som Aquaman. Og for sin fysik.

I reklamen fortæller 40-årige Momoa, at det kun er i hans hjem, at han kan være sig selv. Hvilket fører til afsløringen, at han faktisk ikke er så muskuløs og beriget med så flot en hårpragt, som vi alle går og tror.

Se reklamen herunder – længere nede finder du også Jeeps forrygende reklame med Bill Murray.