Copenhagen Jazz Festival er i fuld sving. Her er DJ og radiovært Jonas Vistis anbefalinger til de koncerter, du ikke må misse
Mens andendagstømmermændene stadig hærger efter årets Roskilde Festival, er hovedstadens traditionsrige Copenhagen Jazz Festival i fuld gang. Vi har spurgt radiovært, DJ og jazz-connaisseur Jonas Visti om, hvilke fire koncerter man ikke må gå glip af.
Af: Ludvig HellbergAf: LudvigHellbergAf: Ludvig HellbergFoto: Kenneth Pihl Nissen & Copenhagen Jazz Festival
”Sejt, sejt, sejt musikalsk foretagende, vi har at gøre med
her. Viktoria Søndergaard er egentlig bare en generel anbefaling her i
tilværelsen. En rigtig interessant komponist, sangerinde og ikke mindst
vibrafonist.
Uanset hvilket projekt hun stabler på benene eller medvirker
i, bliver man på den ene eller anden måde nødt til at forholde sig til det.
Viktoria Søndergaard Secrets flyder ubesværet mellem forskellige musikalske
udtryk, der passer til de fleste situationer, du kan stå i her i livet:
Når du spiser en god middag med en ven, er nede at bænkpresse,
løber efter bussen eller pludselig indser, at fænomenet næstekærlighed faktisk
er en mulighed.
Det er både mainstream, avantgarde, humoristisk og alvorligt
på en helt utrolig gennemført måde, som jeg glæder mig sindssygt meget til at
opleve på Huset i Magstræde – hvis en læser af den her artikel vil passe mit
barn den aften, vel at mærke.”
”Et af årets absolutte hovednavne på Copenhagen Jazz
Festivals plakat. En malisk sangerinde med en stemme, der på én og samme tid er
både rå og forfinet, og som fornyer musiktraditioner fra den vestafrikanske
Wassoulou-region. Traditioner, der ofte tager udgangspunkt i kvinders liv,
synges af kvinder og kredser om emner som kærlighed, ægteskab, kvinders
rettigheder og samfundsliv.
Annonse
Jeg er simpelthen så stor en beundrer af det her power-menneske.
Sprogligt er jeg jo ret langt fra hende og forstår ikke et ord af, hvad hun
synger, men følelsesmæssigt føler jeg mig altid dybt forbundet med hendes
koncerter – i en sådan grad, at jeg næsten føler, jeg sidder på skødet af
hende.
Jeg har kendt til hende i mange år, men det var faktisk via
hendes samarbejde med Disclosure i 2018, at jeg for alvor fik øjnene op for
hende. Her præsenterede hun sig i en noget anderledes, men overraskende fed og
næsten tech-house'et sammenhæng.
Hun spænder med andre ord helt vildt bredt, og jeg skal være
ærlig at sige, at jeg vil gøre mit bedste for på den ene eller den anden måde
at få mulighed for at sige hej til hende under hendes besøg i København. Om det
sker via et lidt for insisterende vink fra tilskuerrækkerne i DR Koncerthuset
eller ved et tilfældigt møde på en kanalrundfart, gør mig ingen forskel.
Jeg skal ind og se koncerten med min gode ven Dawda
Jobarteh, som ligesom Fatoumata er af det vestafrikanske mandinka-folkeslag.
Han er noget nær den bedste postkoncert-debrief-person, jeg kan
forestille mig at opleve netop denne koncert sammen med.”
”Apropos Dawda Jobarteh: Han giver koncert med sin totalt
seje trio dagen før til en gratis (!) koncert på Sankt Hans Torv. En koncert,
der burde koste mindst 500 kroner – og det er vel at mærke for pladserne med
stærkt begrænset udsyn.
Som en af de få formidlere af Vestafrikas ældgamle
koratradition er Dawda Jobarteh en vigtig skikkelse på den danske musikscene.
Vi burde faktisk være enormt glade for, at så interessant en kunstner
overhovedet orker at bo i vores ret hyggelige, men også ret kedelige land.
Koraen som instrument er omgærdet af en del spirituel
mystik, så hvis man vågner op dagen efter koncerten og har lidt ondt i hovedet,
er det ikke kun tømmermænd. Det er også, fordi man har været vidne til, at
Dawda har sat elektricitet til det gamle instrument med sine vilde
effektpedaler og sin virtuose, næsten rockede tilgang.
Man skulle egentlig tro, at det var nok i sig selv, men med
sig har han også to genier: Carlo Dayyani på guitar og Jonathan Jull Ludvigsen
på trommer. Jeg har ikke hørt dem spille sammen live endnu, men jeg har
overordentligt høje forventninger til den konstellation.”
”Den amerikansk-haitiansk-franske sangerinde Cécile McLorin
Salvant møder den amerikanske harpist Brandee Younger i Danmarks smukkeste rum:
DR’s Koncertsal. Det bliver et musikalsk møde, som, jeg tror, bliver helt
enormt spændende, rørende og smukt. Ja, det er måske lidt høje forventninger,
men de her kvinder kan sagtens leve op til den kæmpe hype.
Cécile McLorin Salvant er en af nutidens mest toneangivende
stemmer inden for jazzen, mens Brandee Younger i disse år fornyer den
nicheprægede, men ikke desto mindre stærke, rytmiske jazzharpe-tradition.
På trods af stærke og tydelige referencer til tidligere
vidunderlige harpister som for eksempel Alice Coltrane og Dorothy Ashby formår
hun at løsrive sig fra fortidens superkvinder og stå som en original kunstner i
sin egen ret.
Jeg kan simpelthen ikke huske, hvordan jeg opdagede dem, men
det har helt sikkert været på min daglige jazzsafari, hvor jeg browser både
internettet og fysiske pladebutikker efter ny eller gammel musik, som endnu
ikke har fundet vej til mine øregange.
Det er afgjort en koncert, du skal tage til, hvis du vil
lyde som personen i vennegruppen, der har styr på den nyere, hippe amerikanske
instrumental- og vokaljazz. Samtidig er det musik, der sagtens kan appellere
til folk, som ikke til daglig lytter til genren.”
Jeg træner meget, og jeg kan være lidt kæk på mine sociale medier. Men det synes jeg egentlig også er en menneskeret. Og hvis jeg har en midtvejskrise nu, så kan jeg kun anbefale det.