Mew er tilbage med ny musik.

'Visuals' er titlen på det danske rockbands kommende album, der kommer på gaden 28. april. Det bliver Mews syvende album, men det første i deres nye konstellation som trio uden guitaristen Bo Madsen. Han valgte at forlade gruppen tilbage i sommeren 2015 efter mere end 20 års samarbejde.

Trackliste for 'Visuals'

1. ‘Nothingness and No Regrets’
2. ‘The Wake Of Your Life’
3. ‘Candy Pieces All Smeared Out’
4. ‘In A Better Place’
5. ‘Ay Ay Ay’
6. ‘Learn Our Crystals’
7. ‘Twist Quest’
8. ‘Shoulders’
9. ‘Videos’
10. ‘Zanzibar’
11. ‘Carry Me To Safety’

Ifølge Mew har musikken også fået et nyt og mere klart udtryk, og det er skrevet og produceret på under et år. 

”Koncerterne, vi spillede i forbindelse med vores sidste album, tændte en ny, kreativ ild i os, hvor vi straks begyndte at skrive nye sange i tourbussen. Det føltes helt rigtigt at bryde vores normale vaner og i stedet lave albummet spontant, så noget af den energi, vi havde skabt på vores verdensturné, ville forblive intakt, i stedet for at vente de sædvanlige tre-fire år med at skabe noget nyt," siger frontmanden Jonas Bjerre.

Du kan allerede høre førstesinglen ‘Carry Me To Safety’ nu.