”Der er meget af det, der er indlysende, når man først ved det,” siger Kristian Ditlev Jensen og kigger over min skulder. Jeg må stoppe mig selv i ikke at følge hans blik og dreje hovedet for at se tilbage på de andre gæster ved bordene uden for Dina Bar Kafe på hjørnet af Studiestræde og Vester Voldgade i København.

På trods af, at det er først på eftermiddagen denne sensommerdag, er bordene fyldt op af mænd i shorts og kortærmede skjorter og kvinder i luftige og lette kjoler. Menukortet byder på alt fra signaturretter til fransk cider og specielle gin og tonics. ’Vælg din yndlingssmag, og vi finder den perfekte kombination til dig,’ lover det.

Når man først ved det, er det måske også indlysende, at den 51-årige Kristian Ditlev Jensen om end ikke nødvendigvis må være præst på Anholt, så i hvert fald forfatter og litteraturkritiker.

Han er klædt i et mørkeblåt, nålestribet jakkesæt, en sort rullekravebluse og sorte brogues. Det halvlange hår er redt tilbage, og brillerne glimter i solens lys. ”Jeg kan sidde her og pege på dem ved de andre borde, som er alkoholikere,” fortæller Kristian Ditlev Jensen, som selv er tidligere alkoholiker.

”Der er jo ikke så mange, der drikker store fadøl på dette tidspunkt af dagen – og som er i gang med den anden eller tredje. Så vil de hævde, at de er på ferie. Det er noget andet! Men hvorfor er det egentlig det? Der er jo ikke nogen særlig regel om alkohol på ferie. Hvem har opfundet den? Det har dem, som har brug for reglen! Jeg holder ferie uden at drikke.”

Præsten på Anholt skal ganske vist være fastboende på øen i Kattegat, men har indskrevet en ret i sin ansættelseskontrakt til, at han må forlade den en uge om måneden. Kristian Ditlev Jensen flyttede sidste år dertil for at få mere tid til at læse og skrive.

Der bor 123 personer på Anholt, hvoraf de 94 er medlemmer af folkekirken, så ud over gudstjenesterne om søndagen er der en naturlig begrænsning på antallet af begravelses-, vielses- og dåbssamtaler.

Hver sommer besøger 50.000 turister Anholt og bor på campingpladser eller i sommerhuse uden for byen, men om vinteren er der øde og forladt. Der er ingen caféer eller restauranter, kun én butik, Dagli’Brugsen, og færgen fra Grenå kommer fire gange om ugen.