Her er de seks bedste steder til en god omgang afterski

Afterski er for mange en lige så vigtig del af ferien som det egentlige pisteløb. Men hvor i verden er det bedst at stille skiene og nyde en aften med alkohol og godt selskab? Vi guider her til de seks bedste steder med en herlig gang afterski.

Her er de seks bedste steder til en god omgang afterski
Offentliggjort

Åh, afterski. Denne vidunderlige disciplin hvor du går direkte fra bjerget ind på en tætpakket, svedlugtende og baspumpende bar og skyller dagens alpine oplevelser ned med kolde øl og vilde røverhistorier. Afterski er den perfekte opvarmning til en glad aften i byen – eller en god slidske til at kure dig direkte hjem i seng uden aftensmad. Men hvem gør det bedst?

Kort fortalt findes der to hovedskoler inden for afterski – Nordamerika vs. Europa, den nye vs. den gamle verden. Europa giver den gas med tvivlsomme hits på høj volumen, mens skistøvlerne tramper, Jägermeisteren flyder, og sveden sprøjter. Det har helt sikkert sin charme, og vi har da taget vores tørn på Mooserwirt i St. Anton alt for sent om aftenen, mens vi skrålede med på virkelig dårlige tyrolerschlagere.

Den nordamerikanske model er en noget roligere variant bestående af god special-øl i rigelige mængder og et lydniveau, som gør, at man faktisk kan konversere med hinanden. Man forstår at nyde selskabet og behøver ikke amokløbet fra Alperne. Her på redaktionen har vi dog et særligt godt øje til den italienske variant med fremragende småretter, uovertrufne vine og furede bjergguider. Det er civiliseret og velkomponeret, og der er meget langt til DJ Ötzi.

5 gode steder i Europa.