MIN KÆRESTE OG JEG HAR altid ville prøve at bo et andet sted end Danmark, og da hun fik ‘hul igennem’ til den svenske mediebranche, rykkede vi til Stockholm. Hun laver det samme som mig og har blandt andet lavet to tv-serier til SVT, siden vi kom herop. En vigtig detalje er nok, at hun er svensk.
VI BOR LIGE SYD for ‘Söder’ i et område, der hedder Enskede. Det er mit første hus, og jeg føler mig mere voksen end nogensinde. Det er et gult træhus. Jeg nægtede at bo i andet, nu hvor jeg var flyttet til Sverige. Jeg føler, jeg er med i en Astrid Lindgreen-fortælling, hver gang jeg går ud af huset.
I FORHOLD TIL MIN hverdag heroppe tør jeg jo næsten ikke fortælle, at jeg stadig kan gå ud og få en kaffe og sådan. Men jeg må indrømme, at jeg på grund af corona mest sidder hjemme og skriver. Ellers cykler jeg igennem byen og sidder på forskellige steder, og så er jeg også på optagelser i Danmark i ny og næ. Jeg elsker lige at titte hjem, det gør nok, at jeg aldrig rigtigt når at savne København.
JEG ER IKKE KÆMPE tilhænger af stamsteder. Jeg havde heller ikke så mange i København. Men selvfølgelig er der steder, man kommer tilbage til, fordi de på den ene eller anden måde er gode for én.
Det første sted, jeg sad meget, var Kaffebar på Hornsgatan. Det har lidt noget københavner-råhed, som Stockholm ellers mangler. Den er også ejet af en mand fra Skåne, og når jeg hører ham snakke, kan jeg sidde og drømme mig hjem til København og Fields.
