Mattias Tesfaye har et stort behov for faste rutiner: ”Jeg vil ikke betegne mig selv som en kontrolfreak. Men det tror jeg måske, min kone vil”

JEG ER HELT klart et A-menneske. Jeg går ofte i seng klokken 21 og står op mellem klokken 05 og 05.30. Om sommeren svømmer jeg i Badesøen, det friluftsbad, jeg bor lige ved siden af, ellers løber jeg en tur i Vestskoven. Det er en god mulighed for at være en lille smule alene og få hørt en lydbog. Jeg kan godt lide de rolige timer om morgenen. 

Det er mest af alt bare for at komme ud og bevæge mig. Jeg ved, at resten af dagen er der risiko for, at jeg kommer til at gå rundt i nogle røvsyge mødelokaler og bare sidde og drikke kaffe. Jeg kan godt få lidt uro i kroppen, hvis ikke jeg har bevæget mig om morgenen.

MINE MORGENER ER de samme nu, hvor jeg er gruppeformand, som da jeg var minister. Jeg står op, løber en tur og tjekker de e-mails og sms’er jeg har fået, efter jeg gik i seng aftenen før. Derefter laver jeg havregrød og får ungerne i skolen.

Den største forskel fra før til nu, hvor jeg ikke længere er minister, er jo, at der ikke holder en stor BMW foran hoveddøren og kører mig ind på Christiansborg. Nu skal jeg ned til S-toget. 

Det er lidt en omvæltning, for ministerbilen var jo et rullende kontor, hvor jeg bare arbejdede. Jeg så nul sekunders fjernsyn og hørte nul sekunders musik. Arbejdede bare fra start til slut. Jeg kan ikke arbejde i S-toget på samme måde med at have fortrolige samtaler og rode rundt med alle mulige papirer. 

Så jeg skal lige finde ud af, hvordan jeg får gjort den der S-togstur til effektiv arbejdstid. Men det skal nok lykkes. 

MINE RUTINER ER vigtige for mig. Jeg tror, Signe, min kone, vil sige, at jeg nogle gange har et næsten sygeligt forhold til rutiner. Men det skyldes også, at jeg er vokset op i et hjem uden struktur og rutiner. 

Jeg er vokset med en enlig mor, der var arbejdsløs op igennem 80’erne og 90’erne, hvor hverdage og weekender og morgener og aftener flød sammen. Der var ikke et arbejde til at strukturere dagen, og når man ikke har et arbejde, har man heller ikke fri. Det hele glider ligesom bare sammen og bliver konturløst. 

Jeg flyttede hjemmefra, så hurtigt jeg overhovedet kunne, og etablerede mine egne rutiner lynhurtigt. Og dem har jeg bare holdt stædigt fast i, siden jeg var teenager. Jeg tror min kone synes, at det nogle gange bliver lidt rigidt. Men det er også min måde at være i hverdagen på. 

MIN VÆRSTE VANE om morgenen er, når jeg får drukket for meget kaffe for tidligt. 

Jeg har flere gange drukket så meget kaffe, at min krop reagerer på det. Enten ved at jeg får hjertebanken, eller hvis jeg drikker kaffe for sent og så ikke kan sove om aftenen.

JEG TROR, at dybt inde i mig selv er jeg bange for, at min tilværelse uden tydelige strukturer og veletablerede rutiner ville blive slatten. At jeg ville miste grebet om livet, som jeg måske oplevede i en del af min opvækst.

Det er ikke for at lave en psykoanalyse af mig selv. For jeg har det egentlig meget godt. Men jeg kan godt se, at jeg har mere fastlagte rutiner, end de fleste andre mennesker har. Og det skyldes nok et behov for at reagere på noget i min opvækst, som jeg ikke synes, var godt.

JEG VIL IKKE betegne mig selv som en kontrolfreak. Men det tror jeg måske, min kone vil. Jeg har ikke spist slik og drukket sodavand i fem-seks år. Det er bare et princip. Ligesom jeg også har besluttet mig for, at jeg ikke deltager på Folkemødet på Bornholm. Det gider jeg ikke. 

Men jeg tror, min kones forhold til livet er mere sundt, end mit eget er. Hun er lidt mere afslappet. Det kan da godt være, at hun har besluttet sig for et eller andet, men så kan hun træffe en anden beslutning, hvis hun lige føler for det.

Sådan gør jeg ikke. Hvis jeg fx har et nytårsforsæt med, at jeg vil løbe 1.000 kilometer på et år, så løber jeg 1.000 kilometer på et år. Uanset hvad. Jeg ved med mig selv, at jeg nok skal få det gjort.

Så jeg skal også passe på med, hvilke løfter jeg giver mig selv, for jeg ved, at jeg kommer til at bruge al den tid, der skal til for at realisere det. 

MIN FAR VAR fra Etiopien, hvor kaffen stammer fra, og der er kaffen noget ceremonielt. Der er alle mulige ritualer forbundet med det at drikke en kop kaffe. I Danmark synes jeg nogle gange, der er en tendens til, at alle folk drikker kaffe alle steder, altid.

For nylig var jeg ude og besøge en etiopisk familie, som lavede en kaffeceremoni for mig. Og der slog det mig, hvordan de får mere ud af kaffen og dermed mere ud af livet, end vi danskere gør, hvor vi bare hele tiden står ved sådan nogle maskiner og trykker på en knap.

Christiansborg er også et sted, hvor der er mange kaffemaskiner. Og det er lidt farligt, fordi der ikke er særlig god kaffe.

JEG ER GLAD FOR, at en ny dag begynder, når jeg vågner. Med min kone er det den anden vej rundt. Hun vågner og er morgensur, men slutter dagen glad og optimistisk. For mig er det lige omvendt. Jeg har det bedst om morgenen.