Josefine Høgh: "Når jeg er i tvivl om, hvad jeg skal gøre, så tænker jeg altid: ’Hvad ville min far have gjort?’"

Min største drøm gik allerede i opfyldelse, da jeg var 12. Mine forældre satte mig på et fly til Manchester, hvor jeg skulle holde ferie hos Peter Schmeichel og hans familie. Peter havde arrangeret, at jeg skulle med til træning. Han havde sat et møde op med David Beckham, som var mit største idol, og alle de andre spillere: Jaap Stam, Ryan Giggs, Paul Scholes, Dwight Yorke og Andy Cole. Det var et stjernehold, og jeg var helt paf. Og det er altså virkelig sjældent, at jeg ikke kan finde på noget at sige.

Bagefter kom Beckham med en trøje til mig, hvor der stod ’To Josefine, with love from David’. Selv om jeg i dag møder mange verdensstjerner, er det stadig en oplevelse, der har brændt sig fast i mig.

Jeg er født og opvokset i Odense, og uden at det skal lyde alt for poleret, så kommer jeg fra en rigtig kernefamilie. Vi boede tæt på OB’s anlæg, Ådalen, hvor min far jo har spillet (målmanden Lars Høgh, red.), og hvor jeg selv har slået mine folder med bolden, nærmest siden jeg kunne gå. På min fars side af familien har jeg altid været den eneste pige, og når vi skulle spille fodbold i haven, så var det mig, der blev sat på mål og smadret igennem af min bror og mine fætre. Det har gjort mig hårdfør, for der var ikke noget med at pive.

Vores familieliv har naturligvis på mange punkter været på min fars præmisser, og det er min mor, der har fået det hele til at hænge sammen. Jeg husker især, at når far skulle spille om søndagen, skulle vi være stille, fordi han skulle sove til middag inden kampen.