Hvornår gik det op for dig, at du havde et talent?
”For mig er talent noget, der kommer, og som man er heldig at fange undervejs. Først må man finde ud af, hvad man drømmer om at lave, og så må man prøve at gøre det så sindssygt godt, som man overhovedet kan. På en eller anden måde lærer man håndværket ved, at man skriver på ryggen af en masse kunstnere, hvilket i mit tilfælde var Bob Dylan. Men på et tidspunkt går det op for én, at man pludselig har fundet et sprog i sproget eller et sted, hvor man hører til og kan bidrage.
Jeg troede for alvor på mit talent, da Politikens musikskribent Erik Jensen anmeldte et af mine album til forsiden af kultursektionen og skrev ’Lyden af gennembrud.’ Min svigermor indrammede artiklen, og den hænger stadig på hendes væg her knap 30 år efter.
Min historik er dog, at jeg lavede syv album, og efter det syvende gik jeg rundt ved alle pladeselskaber og fik et nej. Jeg var for befængt med dårlige salgstal, lød det. Jeg rejste til Amsterdam og skulle skrive engelske sange for andre. Men når man får afstand til tingene, skriver man klarere, og jeg kom til at skrive nogle af mine mest danske sange dernede, og så fik jeg ligesom en sidste chance hos pladeselskabet. Det blev til albummet ’Små sensationer’, der solgte en kvart million eksemplarer.”
