Om præcis 100 dage er der Tour de France på dansk grund. 

Her skydes sportsfesten i gang med en 13 kilometer lang enkeltstart rundt i Københavns gader, hvor feltets samtlige 176 ryttere kan opleves én efter én. Enkeltstartsruten bringer dem blandt andet forbi Den Lille Havfrue, Kastellet og Det Kongelige Teater.

For at markere, at der er 100 dage til Tour-starten, og at det først skal udspille sig i Danmarks hovedstad, lancerer Tissot nu et specialdesignet ur til anledningen: 'The T-Race Cycling Tour de France Special Edition Copenhagen'.

Tissot er officiel tidtager for Tour de France, og parterne har en lang historie sammen. Samarbejdet mellem Tissot og Tour de France begyndte allerede i 1988 og fortsatte frem til 1992, hvor Festina overtog rollen, inden Tissot i 2016 vendte tilbage som officiel tidtager.

Det specialdesignede Tour de France-ur til det danske cykel- og urfolk kommer i begrænset 300 eksemplarer og vil kun blive forhandlet i Danmark under Touren. Alternativt kan det købes gennem autoriserede forhandlere samt på den officielle Tissot-hjemmeside i perioden.

Uret er selvfølgelig fyldt med masser af cykelreferencer. Urets hænder skal fx ligne eger, skubbere udgør bremsehåndtag, mens bagsiden skal minde om kassetten. Den midterste ring af urets urkasse er endda lavet af carbon.

Tour de France 2022 begynder 3. juli i København, og de efterfølgende to etaper skal feltet fra Roskilde til Nyborg og fra Vejle til Sønderborg.

Tissot tour ur 1.jpg