Nu relancerer Adidas den klassiske løbesko 'Nite Jogger' som kan ses i mørke
Foto: Adidas 'Nite Jogger'

Adidas nyfortolker klassikeren ’Nite Jogger’ fra 1976

D. 12. januar lancerer Adidas en moderniseret version af den klassiske løbesko, som kan ses i mørke.

Selvom vi ser frem mod det nye år, kan vi også sagtens se tilbage for at lade os inspirere af fortiden. Det mener Adidas i hvert fald, og det er med den vision for øje, at en moderniseret version af 70’er-sneakeren Adidas Originals Nite Jogger nu bliver lanceret.
 
Som navnet antyder, er ’Nite Jogger’ en klassisk løbesko, som er designet specielt til at kunne ses i mørke, så løbere kan komme ud på alle tider af døgnet. Om end ’Nite Jogger’ anno 2019 er en del mere behersket i farverne og mere fungerer som en modesneaker end en egentlig løbesko, er den stadig udstyret med Boost-sål samt refleks og neonfarver, så den kan ses på afstand på selv de mørkeste vinteraftener. I øvrigt er teksten ’The speed of nite’ skrevet på skoens ydersål som en detalje, der, ifølge Adidas, skal minde os alle om, at ’kreativitet ikke stopper ved solnedgang’.
 
Addas Originals Nite Jogger koster 1.200 kr. og bliver lanceret d. 12. januar kl. 10 i udvalgte burtikker og ved midnat online.  Læs mere om skoene lige her.

Se, hvad vi ellers skriver om: Adidas, Sneakers og Herresko