Baseballkasketten vinder frem igen

Baseballkasketten vinder frem igen
Offentliggjort

Det er de færreste af os, der kan reglerne (det er en form for avanceret rundbold, ikk?). Og der er formentlig langt færre, som kan nævne nogle af spillerne. Alligevel har vi altid syntes, det er cool at sætte MLB holdenes logo-kasketter på hovedet.

Den blev for første gang båret i 1860 af spillerne fra Brooklyns baseballhold Excelsiors, og siden hen har baseballkasketterne været fremme i modebilledet i flere omgange - især har New York Yankees' udgave altid været populær. Nu er den for alvor fremme igen.

"Vi mænd har altid haft en forkærlighed for klassikere, de er trygge og nostalgiske. Derfor kommer klassikerne altid tilbage på skift. I en periode går vi alle i denim, i bomber-jakker, og så er det pludselig trenchcoaten, alle har savnet," forklarer Euromans moderedaktør Frederik Lentz Andersen.

Kasketten har domineret i hovedbeklædningskategorien i flere år nu. Gennem de seneste par år har vi kunnet inddele dem i to kategorier; 5-panels og snapbacken.

Hiphop-favoritten snapbacken kan hurtigt få de danske mænd til at ligne noget, de ikke er; hiphoppere og unge fyre med gade-attitude. 5-panel-kasketten har med Supreme som katalysator været utrolig populær, og med dens hipster look har den passet perfekt til finanskriseårene.

"Lige nu er der en tendens til, at mænd klynger sig til maskuline elementer i deres påklædning. Baseball er en maskulin sport, og selvom det at gå med kasket altid er lidt drenget, udstråler baseballkasketten noget mere mandighed. Samtidigt synes jeg den klæder rigtig mange, da den rammer ansigtet pænt ind," mener Frederik Lentz Andersen.

Generelt har sportsverdenen altid været en stor inspirationskilde for stil og mode. Tilbage i slut 80'erne og op gennem 90'erne var baseballkasketten, og generelt alle de amerikanske sportsuniformer, utrolig udbredt. Det er sportsgrene, som lægger os mere fjernt, hvilket altid vil gøre det mere spændende og cool end at bære en dansk fodboldtrøje på kontoret.

Euroman.dk har samlet seks helt nye baseballkasketter og en enkel stærk klassiker i forskellige farver og prisklasser.

COS’s priser er steger sammen med H&M datterselskabets popularitet. Men deres kollektioner lever heldigvis stadig op til de højere priser. Deres basisting og accessoirers har dog holdt det lave prisniveau - uden at pille ved kvaliteten.

Modellen Mikkel Gregers Jensen har i samarbejde med Won Hundred designet en særlig kollektion, hvor denne læderkasket hører under.

Franske og efterhånden meget velansete A.P.C. laver kvalitets modetøj med et klassisk og skandinavisk look. Kvaliteten er høj, hvilket priserne også afspejler.

Danske Brand8 leverer et budgetvenligt og godt bud på forårets hovedbeklædning. Den uldne overflade giver noget unikhed, og den kan bæres til det meste.

Toppen er lavet i polyester og har en stribe i lædder henover sig. Flippen er ligeledes lavet i lædder, hvilket giver et fedt spil i den ellers helt sorte overflade.

Helt tilbage i 1909 samlede New York Yankees n og y’et i deres logo, så det stod samlet, som vi kender det i dag. Det blev måske det mest ikoniske baseball-logo nogensinde. Alt hvad der er retro hitter i disse tider, bare tænk på Adidas’ sneaker-revolutionering.

Franske AMIs kasketter er af høj kvalitet og er helt igennem lækkert design. Generelt kan det franske mærkets forårskollektion varmt anbefales et lille kig.