Mikkeller begiver sig ud i modebranchen med lancerngen af sit nye løbetøjsmærke, Final Gravity
Foto: Final Gravity

Bryggeriet Mikkeller lancerer løbetøjsmærke

Fordi øl og løbeture helt naturligt går hånd i hånd.

Løb, fashion og bajere. Umiddelbart lyder de tre ting som hinandens diametrale modsætninger, men ikke desto mindre er det filosofien bag ’Final Gravity’, løbetøjsmærket, som bryggeriet Mikkeller og designbureauet Femmes Regionales sammen har skabt.

Ifølge Mikkel Bjergsø, ejer af Mikkeller, er der også en helt logisk forklaring på, hvordan løb, fashion og bajere hænger sammen, nemlig at man skal yde sit allerbedste på en løbetur, før man kan nyde en velbrygget øl. Han har tidligere haft succes med konceptet ’løb og øl’ i sine løbeklubber ’Mikkeller Running Club’, og nu tager det københavnske mikrobryggeri altså skridtet videre.

Selv siger Mikkel Bjergsø, at ’Final Gravity’ skal skabe løbetøj, som skiller sig ud fra mængden og desuden i så gennemførte designs, at man også har lyst til at trække i sine løbetights til hverdag.

Du kan finde Final Gravitys første kollektion på final-gravity.com fra d. 24. januar.

Se, hvad vi ellers skriver om: Sportstøj