Chambray-skjorten har fået sit navn, fordi stoffet, som skjorten laves af, stammer fra den lille by i det nordlige Frankrig, Cambrai. Materialet kan nemt forveksles med denim, men de to stofarter er i realiteten modsætninger, da denim er robust og stift, mens chambray er mere let og luftig.

Går man helt ned i de tekniske detaljer, så er chambray vævet med enkelttråds-garn, hvilket er årsagen til stoffets lethed. Samtidigt er chambray-skjorten traditionelt vævet med to forskelligtfarvede tråde, den horisontale er hvid og den vertikale blå, som giver skjorten sin lyse indigo-farve og glansfulde overflade.