Det ramte denne uge: Dansk nyt

Det ramte denne uge: Dansk nyt

Ugen bød på flere spændende nyheder fra populære mærker som Soulland, COS og Bang & Olufsen. Wood Wood og Pede og Stoffer har fået nye varer hjem, og B&O har lanceret en ny flot højtaler. Og ingen stilnyheder uden et par nye sneakers fra giganterne Nike og adidas Originals.

Sidste uges mest interessante nyheder er samlet her. 

LÆS MERE: Det ramte denne uge: Nike dominerer




fragment design x Nike Roshe LD-1000 SP ”Dark Navy” 

Sommeren og efteråret har allerede budt på flere samarbejder mellem Hiroshi Fujiwara’s fragment design og Nike. Denne gang har den japanske designer i samarbejde med sportsgiganten designet en ny sneaker, der ligner en kombination af Roshe Run og Cortez-modellerne. Modellen skulle være frigivet 23. oktober på Nike.com, men det lader til, vi skal vente lidt endnu på den nye sneaker. 



Nike x UNDERCOVER Gyakusou Holiday 2014 kollektion 
Wood Wood kunne i torsdags præsentere Nikes nyeste løbetøjs-kollektion i sine butikker i København, Århus og Berlin. Kollektionen holdes i neutrale og enkle farver, og med et simpelt snit og små skjulte detaljer ser kollektionen ud til at ramme et højt niveau. END har stylet og skudt en lookbook af hele kollektionen.




Bang & Olufsen BeoPlay A2 Bluetooth højtaler – 2.499 kr. 
Danske B&O har netop lanceret deres nyeste skud på stammen af transportable højtalere. En smal og letvægtig højtaler med 24 timers batteritid. Bluetooth-højtaleren leverer True360 lyd, hvilket giver en super lydoplevelse. Den kommer i tre forskellige farver: grøn, sort eller grå. Alle med et lækkert læderhåndtag. 



adidas Originals x Concepts 2014 efterår/vinter Stan Smith EM – 940 kr.

Endnu, endnu en gang har den ikoniske adidas-sneaker Stan Smith fået sig en tur. Vi har tidligere skrevet om, hvor mange nyfortolkninger, der har været i 2014, siden skoen blev relanceret tilbage i januar. Nogle med større succes end andre. Dette samarbejde med Concepts lykkes med at sætte sit helt eget præg på skoen og lave en opsigtsvækkende udgave.



Calvin Klein undertøj hos Pede og Stoffer
90’er –bølgen har for alvor ramt os igen. Det er blevet en stor trend (især hos kvinder) i den digitale verden, at vise sit Calvin Klein undertøj frem under hashtagget #mycalvins. Nu har det ikoniske undertøj ramt hylderne i den København-baserede butik Pede og Stoffer. Smut forbi butikken på Klosterstræde eller vent på, det kommer i webshoppen



Soulland Holm-Møller blazer og Bruun Pants – ca. 1.450 kr + 3.400 kr.
Københavner-favoritten Soulland har tilføjet lidt nyt til deres suiting-linje. Holm-Møller blazeren har et meget enkelt og klassisk snit i forskellige grå nuancer. I 96 % virgin-uld og 4 % elastan leveres jakken i høj kvalitet. De tilhørende bukser, Bruun Pants, har også et klassisk snit og er lavet af en kombination af forskelligt uld, såsom virgin fleece uld og cashmere. Tilsammen et jakkesæt som er perfekt til efterår- og vintersæsonen. 



COS fuld efterår/vinter 2014 kollektion
H&M-søsteren COS har med sit enkle og minimalistiske tøj vundet stor popularitet i hele Skandinavien. Deres typiske skandinaviske design til meget fornuftige priser har også vundet vores hjerter. Siden september har COS løbende frigivet elementer fra deres nye kollektion, men nu kan de præsentere den fulde kollektion i billeder og tilbyde den i deres webshop



Our Legacy efterår/vinter ”Splash” kollektion 
Svenske Our Legacy lancerede et in-season kollektionsdrop. ’Splash’ hedder den lille ekstra kollektion, der holdes i en sædvanlig Our Legacy-ånd, der kombinerer klassiske herretøjselementer med vildere og mere avantgardistiske tiltag som sølvfarvede bomberjakker og vilde mønstre. Hele det nye drop er  nu tilgængeligt i deres webshop



PUMA Boris Becker OG efterår/vinter 2014 – 800 kr. 
29 år efter at en 17-årig Boris Becker blev den første useedede spiller til at vinde Wimbledon, relancerer hans mangeårige sponsor den originale ’Boris Becker’-sneaker. Med sit enkle hvide ydre, har sneakeren et klassisk retro- og ikke mindst tennis-look. Skoen, som Becker, der i dag er træner for Novak Djokovic, bar under Wimbledon-triumfen i 1985, kan købes i udvalgte PUMA-forhandlere og online-butikker

LÆS MERE: Det ramte denne uge: I sneakerens tegn