Marlon Brandos vintage Rolex GMT-Master kom under hammeren tirsdag hos New York-auktionshuset Phillips

Den verdensberømte skuespiller købte uret selv i 1970 og bar det under optagelserne til Ford Coppolas guldpalme-vindende Vietnam-krigsfilm ’Apocalypse Now’ i 1979. Uret, der er sølvfarvet med sort urskive og rem af læder, har ’M. Brando’ indgraveret på bagsiden og mangler falsen, som Marlon Brando selv fjernede, fordi han fik at vide under optagelserne, at det ville være for distraherende på det store lærred.

Der skulle gå 20 minutter af tirsdagens auktion, før hammeren faldt på et telefonbud på næsten 13,5 millioner kroner. Dermed var der alligevel noget af et stykke op til skuespillerkollegaen Paul Newmans Rolex Daytona, der fortsat er verdens dyreste solgte ur med en svimlende sum af 119 millioner kroner.

Brando gav sit Rolex-ur væk til datteren  i 1995, ni år før sin død i 2004, med følgende besked:

"Jeg ønsker, at du skal have det som en påmindelse om, hvor stolt jeg er over dig.”

Datteren overrakte sidenhen uret til sin mand på deres bryllupsnat. Manden anerkendte dets betydning og valgte aldrig at bære det. 

Det var første gang, at Brandos ur kom til offentligt salg med gårsdagens auktion i New York.

Ur Brando 1.jpg