Han Kjøbenhavn teamer op med Puma igen

For fjerde gang har det danske mærke lavet en mini-kollektion med det store tyske sportsbrand Puma for foråret og sommeren 2019. Inspirationen denne gang er hentet fra ideen om 'crafted retro' og indeholder 18 beklædningsgenstande og flere sko.

Stifter Jannik Wikkelsø Davidsen har blandt andet kastet sin kærlighed på Pumas kendte CELL Venom- og RS-X-modeller og har givet sit nye bud på dem.

Mini-kollektionen ramte Han Kjøbenhavns webshop tidligere i dag. 

Han2.jpg

Han 2.jpg

Kom i sommerhumør med New Balance og Aimé Leon Dore

Det her samarbejde kan altså noget. New Balance og Aimé Leon Dore passer perfekt sammen og har lavet en virkelig cool og sommerfrisk kollektion. Forventningerne har også været store, siden de to mærker afslørede samarbejdet med denne reklame 'The Intelligent Choice' tilbage i marts:

Reklame.jpg

Nu er der kommet flere billeder af de to modeller af 997-skoene. Ligesom vi kan se resten af tøjet, der kommer i pastelfarver og ser meget afslappet og rart ud - oplagt uniform til strandturene.

Det hele bliver tilgængelig for køb i løbet af i dag på Aimé Leon Dores wbshop.

Balance1.jpg

Balance 2.jpg

Balance 3.jpg

ADER error og SSENSE udgiver cykeltøjskollektion

Sydkoreanske ADER error og canadiske SSENSE er gået sammen om en fantasifuld cykeltøjskollektion - fra trenchcoats til sweatshirts til cykelshorts til rygsække. Der er noget dejligt italiensk og retro over tøjet. Særligt sender det tankerne tilbage til Rolf Sørensen og hans tid på Carrera-holdet i start-90'erne.

Tjek det ud her.

Ader1.jpg

Ader2.jpg

Nike dedikerer nyeste løbelinje til London

Med knap to uger til årets London Marathon løber af stablen, har Nike løftet sløret for deres nyeste løbelinje, hvilket er en hyldes til løbet og til den travle storby. Kollektionen omfatter zip-up jakker, toppe, shorts og hættetrøjer, der alle har futuristiske detaljer fra London i neonfarver.

Køb det her via Nikes webshop.

Nike1.jpg

Nike2.jpg

Louis Vuitton åbner op for webshop-køb i Danmark

Og her til sidst er det værd at nævne, at det franske modehus Louis Vuitton endelig gør det muligt for danskere at købe ting på deres webshop. Vi har måtte vente på det siden 2005, hvor Louis Vuitton lancerede for første gang E-handel i Frankrig. Siden har man udvidet til toogtredive lande verden over, 
og nu også fra i dag Sverige og Danmark. 

Gå på opdagelse i Louis Vuitton-wepshop her.

Louis.jpg