DEN KLASSISKE HERREGARDEROBE har fået fornyet energi, og
noget af det mest håndgribelige bevis udspiller sig i disse år på den røde
løber til Oscar-showet.
Det, der tidligere ofte var en parade af næsten identiske,
ofte stramtsiddende smokinger, er blevet et sted, hvor mænd faktisk bruger
tøjet aktivt. Silhuetterne er blevet mere afslappede, proportionerne mere
generøse, og detaljerne mere bevidste.
Nogle vælger dobbeltradede jakker, andre leger med farver,
teksturer eller brede bukser, der falder tungt over skoene. Selv når
dresscoden er klassisk, er udtrykket sjældent stift.
Resultatet er, at den
formelle herremode ikke længere fremstår som en pligtøvelse, men som et rum for
personlig stil. Og netop derfor kan Oscar-showets røde løber i dag fungere som
et uventet barometer for, hvor herremoden befinder sig lige nu.
Det korte svar:
et ret godt sted.
Herunder har vi udvalgt de 16 bedst klædte mænd til årets Oscar-show:
Mike Coppola
Celine og deres
chefdesigner Michael Ryder har virkelig tur i den på herrefrontsiden, hvilket
kom Paul Mescal til gode i går.
Den lille butterflysløjfe, der også var af
aftenens tendenser, kombineret med cardigan-jakken i cashmere bidrager med en
femininitet, som Mescal aldrig har problemer med at bære.
Annonse
Ludwig Göransson var uden tvivl en af
aftenens bedst klædte mænd. Den svenske komponist, der gik hen og vandt sin
tredje statuette senere samme aften, dukkede op i et rødbrunt sæt, som sad
forbilledligt.
De højtaljede bukser, den velafbalancerede jakkelængde og det
lange hår spillede overraskende godt sammen og gav et look, der føltes både
klassisk og afslappet på samme tid.
Den britiske ’Hamnet’-skuespiller
Joe Alwyn så knivskarp ud i sit sæt fra Valentino. Proportionerne sad lige i
skabet: buksernes bredde, ærmernes længde, den underspillede ur-broche-kombination.
Den lidt skæve sløjfe bryder med det ellers perfekte look. Han var ikke
nomineret, men lignede alligevel en vinder.
Den britiske supermodel Calum Harper ved
naturligvis, hvordan man slår en positur an, og dér er han allerede et par
point foran mange andre på den røde løber.
Men tøjet fortjener også ros.
Særligt de flared bukser og butterflyen, som løfter hele looket og giver
det en snert af gammel rockstjerne.
En af tidens helt store
tendenser er brochen. Den har været at finde på rigtig mange mænd denne sæson –
således også på denne Oscar-aften.
De varierede meget i størrelser, fra Adrian
Brodys næsten komisk store version til Damson Idris mere underspillede udgave
ovenfor, der er fra hans eget mærke, Didris.
Det er ikke alle mænd,
som kan slippe afsted med at droppe jakken på den røde løber, men det kan Pedro
Pascal med sine brede og højtaljede bukser, smokingskjorte og minimalistiske
accessories.
Uret, brillerne og Chanel-’brochen’ binder flot sløjfe på et
outfit, som ellers godt kunne være blevet en kende anonymt.
Annonse
Der spekuleres i, om
Pedro Pascal har overdraget sit overskæg til Leonardo DiCaprio, men vi
spekulerer mere over, hvorfor det tog DiCaprio så lang tid at vise sig i en
jakke med sjalskrave – og en bibroche?!
Nick og Susie Cave.
Mørkets fyrste oser – som altid – af coolness.
Den amerikanske musiker og skuespiller Miles
Caton var i aftenens anledning iført et monokromt rødbrunt sæt fra amerikanske
Amiri.
Det gennemførte tone-i-tone look, hvor skjorte, slips og jakke er i
samme farve og kvalitet, er blevet en stadig tydeligere tendens på den røde
løber de seneste par år. Når det gøres rigtigt, som vi ser her, fungerer det
virkelig godt.
Sean Wang og Carlos López Estrada havde
virkelig noget godt kørende i går. Pasformen var afslappet, og den røde skjorte
var en velkommen kontrast til smokingen. Solbrillerne satte prikken over i’et.
Et look, der på samme tid føles både underspillet og modigt.
Shaboozey var blandt aftenens bedst klædte i
et Campillo-sæt, der balancerede elegant mellem det klassiske og personlige.
Boozeys
dreadlocks var en afslappet kontrast til den ellers formelle sort og hvide farvepalette.
Louboutin-skoene fungerede med sine hvide detaljer som en diskret friskt pust. Øreringene og brochen var det sidste personlige touch.
Den dansk-norske instruktør Joachim Trier
lignede ikke bare en vinder på den røde løber, han skrev også norsk
filmhistorie ved at vinde landets første Oscar nogensinde.
En af aftenens store vindere ’Sinners’-instruktøren
Ryan Coogler havde valgt et forholdsvis klassisk Louis Vuitton-sæt.
Annonse
Andendagsstubbene, de voluminøse sorte briller og et fremragende Cartier-ur gav
outfittet den helt rette mængde kant.
Charmekluden under en åben skjorte er
notorisk svær at slippe godt fra, men Delroy Lindo får det til at se
fuldstændig naturligt ud. Som om hele hans garderobe er bygget op omkring netop
den kombination.
Joel Edgerton i Louis
Vuitton-sæt med sjalskrave, sorts slips, broche og dertilhørende tinted briller.
Det fungerer – måske lidt uventet – helt utrolig godt.
Vi er sindssygt taknemmelige. Vi får lov til at lave musik hver dag, vi er de heldigste i verden, men vi er også mættede af indtryk. Jeg har nogle gange forklaret til mine venner, at jeg har det, som om jeg har fået den bedste julegave nogensinde. Bare 10 gange i træk. Og hvad så? Hver uge bliver det bare vildere.