A$AP Rocky kåret som mest velklædte mand
Foto: Getty Images Harlem-rapperen A$AP Rocky

A$AP Rocky kåret som mest velklædte mand

A$AP Rocky kåret som mest velklædte mand i 2016 af Complex

Gaden møder modehuse. A$AP Rocky ved det.

Gulvlang, skinnende minkpels tilsat guldkæder i hobetal, bordeaux vinterhue, oldschool vans, jeans, t-shirt rasta-fletninger og grills. På papiret lyder det måske ikke som den mest nydelige kombination, men ikke desto mindre er det et look, som den succesfulde rapper A$AP Rocky kan til perfektion.

Han mestrer hvert fald stilen i en sådan grad, at sitet Complex netop har kåret A$AP Rocky som den bedst klædte mand i hele 2016.

I opløbet om titlen har den 28-årige Harlem-rapper slået navne som Young Thug, Jaden Smith, Justin Bieber og Frank Ocean.

A$AP Rocky har ikke sjældent optrådt i baggy overalls med en bandana bundet rundt om hovedet på ægte 2Pac-facon, men efterhånden har både dyre pelse, trenchcoats og blazere også sneget sig ind i rapperens garderobe. 

Men selvom A$AP har bevæget sig længere over i high fashion, så er han stadig tro mod New York-mærkerne, som han er opflasket med. Gucci- og Dior bliver kombineret med Supreme og Stussy. Og streetwear sat sammen med haute couture er efterhånden blevet den 28-årige rappers kendetegn. Gaden møder de store modehuse.

Foruden at være nomineret til fornemme titler for sin tunge, mekaniske rap, såsom en grammy for årets bedste rapsang i 14’, så har han efterhånden også været på forsiden af alt fra Forbes Magazine til GQ. Og nu har han også sat sit navn på modebranchen. Harlem-rapperen er på alle måder et stilikon.

Ikke nok med den nylige hyldest til A$AP Rockys stil, så gjorde det franske modehus Dior også rapperen til et af deres ansigter under kampagnenavnet Dior ’17 x A$AP. 

I 2013 rappede han om, hvordan det var at score en 'fashion killa', når man selv var en 'jiggy nigga'. Man kan vist roligt sige, at A$AP selv er ved at bevæge sig over i førstnævnte kategori. 

DIOR HOMME '17

Et billede slået op af PRETTY FLACKO (@asaprocky) den

FLVCKO 4 DIOR HOMME

Et billede slået op af PRETTY FLACKO (@asaprocky) den

Se, hvad vi ellers skriver om: Herremode og Bedst klædte mand