Se Fred Perrys nyeste Bradley Wiggins-kollektion

Se Fred Perrys nyeste Bradley Wiggins-kollektion

Der er både fart og nostalgi over Fred Perrys sporty efterårs/vinterkollektion, som er opstået i et samarbejde med Bradley Wiggins, og som lige er kommet i handelen. 

Poloerne er lange og cykelrytteragtige i snittet. Sine steder er ærmerne kantet med ska-refererende sort/hvide tern - Bradley Wiggins er angivelig stor fan af engelsk ska-musik, der havde sin storhedstid i 1970'erne og først i 1980'erne. 
Desuden er en alternativt farvet mesterskabsregnbue er et gennemgående træk i tøjet, der inkluderer træningsjakker og lynbare poloer.

Regnbuen, der er en variation over den trøje, som verdensmesteren i landevejscykling får lov at bære året igennem, er i det hele taget et tilbagevendende tema i samarbejdet mellem Fred Perry og Bradley Wiggins – The Bradley Champion Stripe, kalder de den hos Fred Perry, der for sjette gang har hevet fat i den adlede engelske cykelrytter.

Se ham præsentere kollektionen herunder.