Det kom som en stor overraskelse for den danske modeverden, da prins Nikolai ud af det blå gik målbevidst ned af catwalken ved et stort modeshow for Burberry under Londons modeuge. Ingen vidste på forhånd, at den unge prins havde fået sig en ny karriere. Og nu viser det sig, at det formentlig ikke var en engangsforestilling.

Den kendte modefotograf Marco Van Rijt har taget en række flotte billeder, som bureauet har lagt ud på Instagram, og som vi også har fået lov til at vise.
Bente Lundquist, der ejer Scoop Models, fortæller til BT, at de er stolte over at have prinsen i deres stab.

”Vi har booket ham ud fra hans udseende, og ikke fordi han er prins, men det er jo ikke nogen ulempe. Jeg har mødt ham ved forskellige lejligheder gennem hans mor, og der har jeg siden han var barn sagt, at han har nogle fantastisk flotte træk,” siger Bente Lundquist.

Du kan se billederne her. 

 LÆS OGSÅ:  Så vellønnet var Prins Nikolais catwalk

LÆS OGSÅ: 4 lagersalg i marts

LÆS OGSÅ: Gucci giver 500.000 til våbenkontrol-bevægelsen

LÆS OGSÅ: Ruskindsjakken er perfekt under forårets frakke