Seiko fejrer SEGA's 60 års jubilæum med to limiterede ure

Spilkonsollen SEGA fylder 60, og det markerer Seiko med to speciallavede ure, der kun kommer i 1.200 eksemplarer.

Seiko fejrer SEGA's 60 års jubilæum med to limiterede ure
Offentliggjort

Var du barn i 80'erne, havde du formentlig en SEGA-konsol derhjemme. Medmindre du selvfølgelig var en Nintendo kind of guy og foretrak Super Mario fremfor Sonic. Selv om de fleste efterhånden har udskiftet deres SEGA med en PlayStation eller Xbox, er der ikke helt stille hos det japanske spilkonsolfirma.

Især ikke i de her dage, hvor SEGA kan fejre 60 års fødselsdag. Man har i den forbindelse blandt andet lanceret en af sine klassiske konsoller i et nyt miniformat, Game Gear Micro. Og så er man også gået sammen med sine landsmænd fra Seiko, der er Japans største urfirma.