Vinterkollektionen Supreme X The North Face har fået nyt logo, men for mange af os danskere minder det om noget helt andet. Nemlig dagligvarekæden Dagli' Brugsen.
Flere på nettet har allerede opdaget sammenfaldet mellem det tjekkede streetwear-mærke og Dagli' Brugsen. Især på Reddit og Instagram gør brugerne grin med det.
Foto: Rune Haldborg Jørgensen og Malthe Larsen/ Screendump fra Reddit.
Avisen BT har hørt Coop Danmark om, hvad de synes om ligheden. Og de tager det hele med et smil.
"Sådan er det at være trendsætter, folk følger efter. Det er faktisk vores gamle logo, for vi har lavet et nyt, som vi er ved at rulle ud til alle butikkerne," siger informationsdirektør Jens Juul Nielsen til BT.dk.
Om Supreme og North Face virkelig har fundet inspiration hos Dagli' Brugsen vides ikke. Men det har længe været en tendens, at populære og dyre modemærker bevidst har hentet elementer fra kitschede kæder, som normalt ikke har noget med tøj at gøre.
Tidligere på året lavede Balenciaga en blå taske til 12.000 kroner, som så ud som møbelkæden IKEA's bærepose 'Frakta' på en prik.
Ligesom transportfirmaet DHL oplevede for nogle år siden at få en gul T-shirt med deres logo kopieret til et modeshow i Paris for parisiske Vetements.
Jeg kan love dig for, at jeg har meget på hjerte. Men det kommer jeg ikke til at blande ind i min karriere. Det er ikke professionelt interessant for mig at udtale mig om ting. At jeg selv mener en masse i det private … fair snak. Men den snak kan jeg tage med nogle venner.