Da Soulland holdt sit modeshow 'Time: Our Tyrant' under Copenhagen Fashion Week forrige sommer, spottede man for første gang nogle særlige ure på modellernes håndled. Det viste sig et halvt år senere at være nogle ure, som Soulland havde lavet sammen med urvirksomheden Skagen, og de to første udgaver røg på markedet i februar.

Nu er Soulland og Skagen så klar med de to næste ure i rækken, og her er der tale om en nyfortolkning af urvirksomhedens kendte og bæredygtige model, 'Grenen'. Uret kommer i to udgaver, ét i helt sort og ét i en grøn læderrem.

Urkassen er lavet i 50 procent genanvendt rustfrit stål, men du skal være hurtig, hvis du vil sikre dig det. Urene er kun produceret i 300 eksemplarer hver. Læs mere her.

Our løbekollektion.jpeg

Our Legacy sætter i løb

Med deres såkaldte 'Work Shop'-linje teamer de svenske modefavoritter op med brands, de kan lide og laver sammen noget nyt. Senest var det Stüssy, og nu går man ind i high-end-løbekategorien med MAJO TECH og Satisfy.

'Mind On The Run'-kollektionen byder på lette og vindtætte løbejakker, shorts, og så kommer deres T-shirts i en særlig silkeagtig tekstur med en teknologi, der transporterer fugt væk og mindsker lugt.

Det hele lander 1. august, så du kan blive løbeklar efter sommerferien. Læs mere her.

Joachim Latocha_CEO BARONS og Michael Laudrup 2.jpg

Michael Laudrup bliver ansigt udadtil for Barons

Danmarks bedste fodboldspiller gennem tiden er ny ambassadør for skjortevirksomheden Barons, der samtidig lancerer deres første polo.

“Man vælger jo ikke Michael Laudrup. Michael vælger dig. Michael er et ikon og har altid stået for mig som den ypperligste ambassadør, man kan drømme om. En person, som for mig er ensbetydende med at gøre tingene ordentligt. Der er nok ikke mange øjeblikke i ens karriere, hvor hårene rejser sig på armene, men det gjorde de, da Michael sagde ja. Vi er naturligvis meget stolte over samarbejdet," lyder det fra CEO i Barons, Joachim Latocha.

Med lanceringen af deres nye polotrøje bevæger Barons sig for første gang uden for skjortemarkedet. Barons blev for alvor kendte, da de medvirkede i tv-programmet 'Løvens Hule' i 2020.