Supreme har altid været gademodens højtråbende provokatør. De har brugt rappere som Tyler the Creator og resten af Odd Future-gruppen som omvandrende reklamesøjler for det velkendte røde logo, og har skatermærket skullet bruge en fotograf, blev det den altid overdrevne Terry Richardson.
Deres nye sommer- og forårskollektion er netop blevet offentliggjort, og den er ingen undtagelse i forhold til at gå ad kontroversielle veje for at vise et splittet USA. Supreme har designet en række farverige hættetrøjer og en flannel-jakke med billeder af den afdøde borgerrettighedsforkæmper Martin Luther King, der sammen med Malcolm X og Mohammed Ali var de væsentligste stemmer i 1950-60’ernes USA.
Den rebelske side af mærket kom også til udtryk under George W. Bush, hvor de solgte ’Fuck Bush’-klistermærker, og da Donald Trump blev indsat som præsident sidste år, hvor de udgav en keychain med påskriften ”Fuck the President.”
Jeg kan love dig for, at jeg har meget på hjerte. Men det kommer jeg ikke til at blande ind i min karriere. Det er ikke professionelt interessant for mig at udtale mig om ting. At jeg selv mener en masse i det private … fair snak. Men den snak kan jeg tage med nogle venner.