Uniqlo har gennem årene haft flere tilbagevendende og succesfulde collabs. Særligt kendte er kollektionerne med Jil Sander og JW Anderson, men man skal heller ikke undervurdere Christophe Lemaires take på Uniqlos hverdagstøj.

Uniqlo U er linjen, hvor den tidligere designer for Hermès, Christophe Lemaire, og hans team gentænker den funktionelle garderobe for den japanske kæde, og tøjet udmærker sig ved altid at være moderne og i god kvalitet.

Nu kan Uniqlo og Christophe Lemaire afsløre næste kollektion, som de kalder for 'The Rhythm of Spring', og det er ingen undtagelse.

Farvepaletten er holdt inden for naturlige toner af salviegrøn, beige, marineblå og orange. Det er meget forårsagtigt, og der er også tale om en spring/summer-kollektion. Den byder på blandt andet hørskjorter og cardigans. Produkter, der alle sammen er behagelige at iklæde sig:

"Vores mål er at være en funktionel, universel og essentiel genstand, der ikke forstyrrer bevægelsen, kan bruges i lang tid og bringer løsninger til hverdagen," fortalte Lemaire for nylig i et Q&A-interview på Uniqlos hjemmeside.

"Denne gang forfulgte vi komfort og lethed og udtænkte en måde at blæse i en ny brise."

'The Rhythm of Spring' lander på hylderne 10. februar. Og som det altid er med de tilbagevendende Uniqlo-collabs, så ryger tøjet lynhurtigt.

Se udvalgte styles herunder:

Uniqlo U 1.jpg


Uniqlo U 2.jpg


Uniqlo U 3.jpg