OB-målmand Martin Hansen har elsket biler hele karrieren

Fodboldspiller i Liverpool.

Jeg var 17 år gammel, havde lige fået mit kørekort, jeg spillede i England, og jeg tænkte, jeg skulle have en bil, der ikke var kedelig, men heller ikke for voldsom. Derfor valgte jeg en Golf GTI, og jeg syntes, jeg ramte den lige i røven. Der holdt mange vildere biler på træningsanlægget, men den var flot, og jeg lignede ikke en, der havde hovedet oppe i min egen røv. Den var supergod at køre i. Tørstig, helt sikkert, men det var måske også fordi, jeg trykkede lidt hårdt på speederen fra tid til anden.

Fodboldspiller i Viborg FF og FC Nordsjælland.

Jeg og familien kom hjem til Danmark igen, og personligt skulle jeg starte forfra både på det sportslige og på det økonomiske plan. Mens jeg var i Liverpool, havde jeg også kørt i en Porsche Cayenne, og derfor føltes det vildt at skifte til en Opel Insignia. Jeg skulle finde mig selv og de danske standarder igen. Vi fik barn nummer to, og derfor passede en stationcar godt til os. Det er egentlig en okay bil, men da jeg havde været vant til at køre i nogle lidt dyrere biler, føltes det lidt som at vænne sig til at spise leverpostej igen. Men den kørte fremragende, man skulle ikke på tankstationen hele tiden, og økonomisk gav den rigtig god mening.

Fodboldspiller i FC Basel.

Det var lidt en egoistbil, da der kun kunne være to personer i den. Den var hidsig, og det gav et kick at sætte sig ind i den og mærke den brumme. Man kunne virkelig give den gas, især når der var tørt på vejene, for når der var vådt, var den ret ustabil. Bare det at holde for rødt og så starte den op igen, kunne få den til at skride ud, hvis vejen var glat. Ikke ligefrem skridsikker. Schweiz er et fedt sted at køre, bortset fra at man får en rigtig stor bøde, hvis man kører for hurtigt. Det undgik jeg heldigvis. Jeg tror, det er den bil, jeg har haft det mest personlige forhold til gennem årene.

Fodboldspiller i FC Ingolstadt 04.

Tyskland er på et andet niveau i forhold til biler, og det var sjovt at komme derned og igen føle, at jeg var professionel fodboldspiller. Jeg har en kæmpe svaghed for biler, så det var der, jeg lagde mine penge. G-wagon er dog en af de værste biler, jeg har kørt i. Den er flot, ja, men når man kører 130 km/t på motorvejen, kan man ikke have en samtale med sin passager. Forruden er nærmest lodret, så vinden ryger direkte ind på den, og så føles det som at sidde i en flykabine. Det er ikke ligefrem sådan en, man cruiser rundt i på 200 kilometer-strækninger. Det er ned på caféen og få en kaffe, og så er det tilbage igen. Vi var sponsoreret af Audi, så jeg måtte heller ikke parkere den på træningsanlægget.

Fodboldspiller i Hannover 96.

Da jeg skrev under med Hannover, fik jeg en Touareg R-Line. Det gjorde alle spillerne, så der holdt 30 forskellige versioner i forskellige farver af den på træningsanlægget. Fantastisk bil. Helt klart en af de bedste, jeg har kørt i. Den havde 286 hestekræfter, og det kunne man godt mærke. Jeg fik også lov til at trykke speederen i bund, fordi det var i Tyskland. Det indvendige design var desuden superflot. Den bil var vi virkelig glade for i familien.

Fodboldspiller i OB.

En meget ’normal’ bil, som gør det godt. Der er ikke så mange hestekræfter at lege med, men til gengæld er jeg også ved at være lidt ældre, jeg har unger, jeg skal passe på, og det er jo hammerdyrt at blive fanget for at køre for hurtigt i Danmark. Den ligger vel i midten af blærerøvsskalaen. Den er fed, men det er bare en familiebil, der skal klare at få mig fra A til B. Ingen wow-faktor, men den klarer dagens strabadser, hvilket er det vigtigste.