Mercedes X-Class

Mercedes X-Class

Slut med skramlende pickup-trucks: Se billederne af den nye luksus Mercedes X-Class

Og den er ikke kun til landevejskørsel.

Store muddersmurte dæk, gullig lak og rustne kanter. Det forbinder man ofte med en ægte pickup-truck. Men nu lancerer Mercedes for første gang en luksusudgave af den gamle klassiker. Og der er ikke sparet på finesserne.

Hårdt terræn er stadig i fokus på luksus pickuppen, men også byboerne er blevet inkluderet i designprocessen. Pickup-segmentet er nemlig under forandring, og bilerne bliver ikke længere kun set på som arbejdsheste, men også alsidige privatbiler.

Derfor kommer X-Class også i to versioner: En powerful adventurer, som er stærk, funktionel og med off-road-egenskaber, og en stylish explorer med flot design og materialer af højeste kvalitet.  

Til modsætning fra almindelige pickup-trucks er der plads til fem personer i den nye luksusudgave, og interiøret indeholder, foruden lækre læder – og eg-materialer, desuden et moderne multifunktionelt touch-display.  

Det er altså tydeligt, at Mercedes ikke kun har landmændene og entreprenørerne i tankerne med den nye X-Class, men også aktive børnefamilier og enkeltpersoner med hang til udendørslivet.

Mercedes X-class vil komme til det europæiske marked i slutningen af 2017.   



LÆS OGSÅ: Tobias Dybvads auto-cv: "Jeg har gjort noget vildt. Jeg har købt en Tesla. 

LÆS OGSÅ: Her er Kevin Magnussens fremtid, hvis han ikke kan blive hos Renault

LÆS OGSÅ: Fremtidens motorcykel fra BMW er så sikker, at den kan køres uden hjelm