Er maden virkelig så god i Rom, som den har ry for, og er de fleste så velklædte, som Martin Kongstad siger?

Med hver sin Rimowa-kuffert i hånden er 'Arbejdstitel'-værterne Kristoffer Dahy Ernst og Oliver Enné taget afsted for selv at se, hvad byen har at byde på, og hvordan man bedst bruger sin tid, hvis man har et par dage i den italienske hovedstad.

Undervejs bor de på Soho House Rome, som for nyligt har åbnet, og efter en Negroni fra hotellets terrasse, er Kristoffer og Oliver klar til at udforske Roms mange spisesteder og kvarterer.

En omgang ’Overvurderet/Undervurderet’ hører sig jo også til, og denne gang er den baseret på vores trofaste lytteres indsendte forslag. Det fører til, at Kristoffer og Oliver kommer rundt om alt fra parmiddage, italienske modehuse og to do-lister til muséer, cardigans og at tage skoene af i flyet.

'Arbejdstitel' blev inviteret til at bo på Soho House i Rom, alle øvrige omkostninger til fly samt mad er betalt af redaktionen. Holdningerne i podcasten er værternes egne.