Han var Kong Christian den 7. livlæge, dronning Caroline Mathildes elsker og en af 1800-tallets mest magtfulde mænd. I en årrække sad Struensee de facto på den politiske dagsorden i Danmark, og han spildte ikke tiden. På ganske få år reformerede han landet, sendte adlen væk og introducerede pressefrihed. For bare at nævne nogle få af de love og reglementer, han fik indført. Dem var der nemlig rigtig, rigtig mange af.

”Man skal altid tage forbehold for Wikipedia, men der står: På mindre end halvandet år udsendte Struensee omkring 2.000 kabinetsordrer,” siger Lars Løkke i det nye afsnit af podcasten ”Lund & Løkke”, som han laver sammen med sin gamle studiekammerat Anders Lund Madsen.