Vi undrer os over mange ting i hverdagen. Hvad blev der af panfløjtespilleren ved Storkespringvandet? Hvem er kjole-Ole fra Viborg i virkeligheden? Det kan være svært at google sig til alle svar, men det er her, podcasten ’The Mystery Show’ med vært Starlee Kines kommer ind i billedet. Hun forsøger ihærdigt at opklare hverdagsmysterier, såsom hvad Jake Gyllenhaals virkelige højde er, eller gåden om en videobutik, der den ene dag eksisterede og var pist forsvundet den næste.
Historier fra Hollywood
’You Must Remember This’ er en fortællende podcast om mindre og næsten glemte historier fra Hollywoods spæde år i 1900-tallet. Historierne tager udgangspunkt i intriger, sladder og personlige beretninger om producere og højt profilerede skuespillere.
Et afsnit handler for eksempel om et fordækt mord på en båd, hvor blandt andre Charlie Chaplin var ombord. Et andet afsnit handler om manden bag Hollywoods selvcensur Will Hays. Små, veldokumenterede anekdoter fra et for længst glemt Hollywood.
Jeg har altid interesseret mig for mennesker. Det er min store styrke. Det er også derfor, jeg var god som lærer. Snakke med dem, lytte til dem, forstå dem, give dem gode råd og vejledning. Jeg har altid elsket den der kontakt med mennesker. Den byggede jeg ind i fodbolden.