Den kaotiske selvopløsning, som Fyre Festival, der for to år tilbage blev kørt i stilling som alletiders tilflugtsfestival for influencergenerationen, oplevede i dens første og sidste udgave, er efterhånden veldokumenteret, ikke mindst grundet Netflix-dokumentaren ‘Fyre’, som vi anbefalede tidliere på året.

Forklaret ultrakort, så gik festivalen, som brandede sig på at indeholde det bedste af det bedste, i vasken på særdeles eklatant vis, og arrangør Billy McFarland sidder nu bag tremmer.

Før det hele gik så galt, som det siden gjorde, havde festivalen ellers en del medvind på sociale medier, hvor kendisser som Kendall Jenner, Emily Ratajkowski og Bella Hadid reklamerede for den nye satsning.

Særligt festivalens officielle trailer, skudt på en paradisisk strand, gav forhåbninger om en helt særlig oplevelse. Nu er øen fra den famøse trailer så blevet sat til salg. Det skriver Forbes.

Det er ikke øen Great Exuma, hvor festivalen blev afholdt, der er tale om, men derimod Saddleback Cay, som ligger i samme øhav i Bahamas, og som altså blev anvendt i festivalens trailer.

Øen, der er lige godt 14 hektar stor, er formidabelt smuk, og prisen er også derefter. Sådan cirka 77 millioner kroner lyder prisen på.

Se Fyre Festival-traileren herunder, som altså er filmet på Saddleback Cay.