Mand afslører detaljer om sit job som mandlig escortprostitueret
Foto: Aussie Male Escort

Mand afslører detaljer om sit job som mandlig escortprostitueret

'Verdens bedste' mandlige escort fortæller åbent om sit usædvanlige job

Heftige sager.

AussieMaleEscort. Det er brugernavnet på en 29-årig australsk mand, der har udråbt sig selv til den bedste mandlige escortprostituerede i hele verden.

På onlineforummet Reddit startede den unge mand en ’spørg mig om alt’-tråd, og den blev hurtigt til en guldgrube af insiderviden for de nysgerrige. Intens vil nogen nok sige.

Spørgsmålene i tråden er mange, og svarene må siges at være uddybende. Der er ren brevkassestemning, og undervejs kommer der både råd, erfaringer og afsløringer på bordet.

AussieMaleEscort, der har solgt sex i syv år, proklamerer blandt andet, at han nyder, hvad han laver. ”Jeg tjener masser af penge, og jeg har en masse fritid og mulighed for at rejse og gøre mig nye oplevelser,” skriver han i Reddit-tråden

Australieren bor i London, men har rejst rundt omkring i verden for at være sammen med sine kunder. Blandt andet Thailand, Dubai og USA. 

Angiveligt har berømtheder også givet penge for at være sammen med ham, men det er han diskret omkring. Han afslører derimod, at han tager viagra en halv time, inden han ser en kunde, hvis han allerede er kommet den samme dag, men at han altid kan blive tændt. ”Jeg har et højt sexdrive, og jeg bliver tændt af folks udstråling snarere end deres udseende.”

Og han deler ikke kun ud af sine egne erfaringer, men giver os råd om, hvordan han giver kvinder orgasme, og hvad man skal gøre, hvis man har en lille penis. Til det skriver australieren blandt andet, at: ”Penisstørrelsen er meget vigtigere for mænd, end den er for kvinder.”

I 2011 anslog Det Nationale Forskningscenter for Velfærd i undersøgelsen ’Prostitution i Danmark’, at der minimum er 67 mandlige escortprostituerede i Danmark. 70 procent af dem sælger seksuelle ydelser til mænd. Undersøgelsen viser også, at grænseoverskridende adfærd fra kunderne såsom vold er tilstedeværende i arbejdet som prostitueret. Det gør blandt meget andet, at de adspurgte prostituerede ønsker at stoppe i erhvervet.

Få et indblik i den intense Reddit-tråd herunder. 

LÆS OGSÅ: Vi mænd er undskyldt, når vi glemmer kærestens fødselsdag

LÆS OGSÅ: 9 spørgsmål til 9 fordomme om sæddonation

LÆS OGSÅ: Instagram-profil med 75.000 følgere er i virkeligheden en kampagne mod alkoholmisbrug