Nu skal Grækenland reddes med Crowdfunding

Nu skal Grækenland reddes med Crowdfunding

Grækenland vakler på kanten af bankerot. Bankerne er lukket, og det samme er EU’s pengekasse. I dag vil den græske regering nægte at betale afdrag på 1, 5 milliarder euro til Den Internationale Valutafond (IMF). Og den 5. juli skal grækerne til folkeafstemning, hvor de skal afgøre, om de overhovedet vil være med til det internationale samfunds forpligtelser.

Men spørgsmålet er om, tiden ikke er inde til at give grækerne en hjælpende hånd midt i hele moradset. En mand ved navn Thom Feeny har taget sagen i egen hånd og sat en crowdfunding-kampagnen i gang, der skal hjælpe den græske regering med de ubetalte regninger.

”Let’s get Greece sorted”, som opfordringen lyder. Hvis alle godt 500 millioner borgere i EU spæder lidt til, skulle det nemt lade sig gøre.



Og det er ikke ren velgørenhed. Donerer du 3 euro får du et postkort fra den græske statsminister Alex Tsipras. De vil blive lavet og postet i Grækenland, hvilket vil give omsætning i landet, lover de.

For seks euro får de noget græsk feto og en oliven-salat. 10 euro giver en lille flaske Ouzo, og for 25 euro kan du skylle en dejlig græsk vin ned.

På trods af det gode initiativ vil selv, hvis det skulle lykkes at skaffe det astronomiske 1, 6 milliarder euro er det desværre kun én afbetaling ud af mange. Men man skal jo starte et sted.

Indtil videre er der indsamlet 22.334 euro, så der er et stykke vej endnu...

Du kan hjælpe Grækenland her.

LÆS OGSÅ: Sådan erobrerer du verden på en halv time, ifølge Jimmy Maymann

LÆS OGSÅ: Hjemløse bliver hyret til at ligge i kø efter sneakers

LÆS OGSÅ: Natklubben Jupiters bagmænd: "Vi laver en klub for firstmovers, den yngre creme"

Se, hvad vi ellers skriver om: Finanskrise