Mustafi og Luiz i Arsenal

Det engelske transfervindue lukkede allerede torsdag, og Arsenal må være det mandskab, der har lavet de mest interessante transfers. Gunners har slået deres egen transferrekord ved at hente endnu en angriber til et allerede potent angreb med topscorer Aubameyang og Lacazette. Nicolas Pepe kom til fra Lille for 72 millioner pund, og det er jo også en sjat.

Interessant nok ser det ud til, at Arsenal henter David Luiz – eller Sideshow Bob – fra Chelsea til et mere end vakkelvornt forsvar. Luiz er sådan en spiller, der kan være Man of the Match den ene dag, og ene mand forære modstanderne en håndfuld chancer i den næste. Sådan en forsvarsspiller har Arsenal allerede i Shkodran Mustafi – bortset fra at han stort set aldrig er Man of the Match – og jeg skal da gerne indrømme, at jeg glæder mig til at se første kamp med de to som makkerpar i det centrale forsvar. Det bliver med popcorn og det hele.

FC Midtjyllands besynderlige sæsonstart

FC Midtjylland har fået en meget besynderlig start på sæsonen i Superligaen. De har maksimumpoint, men har ikke spillet en hel god kamp endnu. De har vundet fire kampe, men kunne faktisk have tabt dem alle sammen. De producerer næsten ingen chancer – i modsætning til sidste sæson, hvor de producerede flest af alle (også flere end FCK) - men får alligevel møvet bolden over stregen på straffe eller målmandsdrop.

Brasilianske Evander da Silva Ferreria er en historie i sig selv. Efter at FCM åbenbart har vurderet, at Jakob Poulsen er mere eller mindre færdig i klubben, har Evander overtaget et stort offensivt ansvar og også dødboldene fra den gamle mester. Det har han ikke gjort særligt godt. Han har sparket to håbløse frispark fra meget tæt hold, som gamle Poulsen normalt altid scorede på. Hans indlægsfrispark har været lige så dårlige.

Derudover har Evander heller ikke spillet særligt godt eller stabilt i åbent spil og er en af de klareste årsager til, at FCM har produceret meget lidt offensivt. Alligevel har brasilianeren været matchvinder tre gange på to straffespark og et målmandsdrop. Sidst mod AaB var han nærmest FCM’s dårligste spiller, indtil han sparkede endnu en dødbold i kampens døende sekunder. Hans bløde indlægsbold sejlede mellem venner og fjender i netmaskerne, og AaB’s keeper, svenske Jacob Rinne, så bestemt ikke skarp ud i situationen.

Hvorom alt er: FCM har nu hele fem point ned til tredjepladsen, og det er jo – ligesom Evanders matchvinderstatus – også værd at tage med, selvom spillet hos både FCM og brasilianske Evander har haltet voldsomt.

Torsdag tabte FCM 2-4 på hjemmebane til Glasgow Rangers og fortsatte dermed deres nedslående tradition med at spille elendigt i Europa i august. Det betyder, at FCM med 99 procents sikkerhed er ude af Europa. Spørgsmålet er, om det giver stof til eftertanke i trænertoppen og ledelsen i FCM?

Det modige og efter min mening rigtige træk i Herning ville være at behandle sæsonen som en transitionssæson og få spillet deres unge talenter ind. Sparv, Okosun, Evander og måske Mabil bør sælges.

Især de sidste to bør indbringe en pæn sum. Så bliver der plads og spilletid til de største talenter i FCM’s akademi de sidste mange år: Frank Onyeka, Nicolas Madsen og Victor Torp på den centrale midtbane og kantspilleren Gustav Isaksen, der scorede to mål mod Manchester United i Champions Youth League. Det kommer dog næppe til at ske, fordi det indebærer, at både ledelse og trænere skal indrømme, at man tog fejl, da man satsede hele dynen på Evander, som bare ikke er så god, som folk i FCM går og tror.

Hvem vinder titlerne?

I begyndelsen af fodboldsæsonen skal man selvfølgelig lave et hurtigt gæt på, hvem der tager titlerne rundt omkring i de store ligaer – og Superligaen. Sidste sæson missede jeg kun netop sidstnævnte i mine gæt (jeg gættede på FCM). Det kommer ikke til at ske igen.

FCK vinder Superligaen med mellem 10 og 20 point. Selvom de har mistet Robert Skov, har de nu med afstand den bedste startellever og den bedste trup, og så har de i Dame N’Doye ligaens helt suverænt bedste spiller – et par niveauer over alle andre. Læg også mærke til Rasmus Falk, som Ståle Solbakken har transformeret til en meget dygtig central midtbanespiller.

Andenpladsen bliver et parløb mellem Brøndby og FCM. Jeg hælder til, at Brøndby tager sølvet. De har mere kontinuitet end FCM, der har mistet fire af deres vigtigste spillere, og erstatninger tager altid tid at spille ind. Se bare på BIF sidste sæson og FCK året før.

Både midtbanen og til dels også angrebet ser stærkere ud på vestegnen, mens FCM har en stærkere defensiv, men ikke en rigtig målscorer, der har bevist sit niveau. Stor fordel for Brøndby, at man højst sandsynligt allerede er færdig med Europa, fordi deres trup er smallere end FCM.

Nedrykningen kan blive en ekstremt spændende affære, og Silkeborg, Hobro, Lyngby og Esbjerg ligner hold, der kan komme i problemer, men Horsens, AGF, AaB og Randers skal ikke føle sig for sikre. Der skal ikke meget til for at komme ned i det farlige dynd denne sæson med hele tre nedrykkere.

I England vinder Manchester City igen, men med større margen end sidste sæson. Liverpool har slet ikke forstærket sig, men kontinuitet i en allerede stærk trup er bestemt ikke at foragte. Selve truppen er dog stadig ikke stor og stærk nok til at true Manchester City på den lange bane. Manchester City har hentet Cancelo og Rodri fra Juventus og Atletico Madrid, men det helt store kup bliver at få Kevin de Bruyne tilbage, efter at han næsten sad hele sidste sæson over med skader.

Den store overraskelse i England bliver, at Chelsea glider ud af top 6 til fordel for enten Everton eller Leicester.

I Tyskland bør Dortmund endnu engang have en hæderlig chance for at snyde Bayern, og de har jo netop hentet Europas smukkeste fodboldspiller i Mats Hummels i Bayern. Udover at se godt ud, kan Hummels også spille fodbold, og hans store rutine i defensiven kan være netop, hvad Dortmund har brug for, så det hele ikke bryder sammen defensivt engang imellem, som det gjorde sidste sæson.

I Italien er Juventus som vanligt storfavoritter, men Inter og Napoli kan måske blande sig en smule, hvis det hele kommer til at handle lidt for meget om Champions League i Torino. Inter har fået en meget dygtig træner i Antonio Conte – tidligere Juve-legende på banen – og dertil har man hentet forsvarsfænomenet Diego Godin i Atletico Madrid og også Romelo Lukaku i Manchester United i sommerens længste transfersaga.

Bortset fram at de har hentet Romas bedste forsvarsspiller – græske Manolas – har Napoli hverken haft det store ud eller ind, men kontinuiteten i truppen er intakt, og det er altså en meget stærk trup og en dygtig træner, de har i Ancelotti. Det store spørgsmål er, om man i Milik har en mand, der kan lave de mål, der skal til for at vinde den Scudetto, de ikke har vundet, siden halvguden Maradona vandt den i 1990.

I Spanien havde man måske forventet, at Atletico, med afgang fra flere profiler som Griezman og Godin, ville få et mellemår, men den madrilenske arbejderklub har haft en imponerende opstart og har blandt andet gennembanket Real Madrid med 7-3 i en kamp, hvor de sagtens kunne have lavet et tocifret antal mål. Den store handel er selvfølgelig den portugisiske angriber Joao Felix, der endte med at koste 940 millioner kroner, og han ser allerede stærk ud, men der er flere interessante nye spillere i truppen.

Om det er nok til at true Barcelona med Griezman og måske endda Neymar, er nok tvivlsomt. Hos Real Madrid får træner Zinedine Zidane en svær sæson med et mandskab, der måske nok har købt en del nye spillere, men også skal til at skille sig af med nogle de ældre spillere - Marcelo, Ramos, Modric, Kroos, Benzema - der har været helt essentielle i de tre Champions League-titler, som Real vandt i træk. Det er en svær proces.

Derudover er der en stor kontrovers med Gareth Bale, som Zidane ikke vil have på holdet, men som også er ekstremt svær at sælge – både fordi han er dyr, men også fordi han tjener omkring 120 millioner kr. om året. Bale er naturligvis ikke interesseret i at gå ned i løn, men meget få klubber i verden er interesseret i at købe waliseren. Både fordi han efterhånden har fået et rygte som en spiller, der ikke vinder mange venner rundt omkring, men også fordi han ofte er skadet og derudover selvfølgelig er ekstremt løntung.

I Frankrig vinder PSG.

Wilczek er Brøndbys vigtigste mand

Efter at firkløveret Pukki, Nørgaard, Larsson og Rønnow skred fra BIF sidste sæson, har polske Kamil Wilczek virkelig overtaget positionen som Brøndbys vigtigste spiller. Han har allerede lavet fire mål denne sæson, men udover at være en målscorer, man kan regne med, er han en fin spilstation, han er stærk i luften, og han giver sig fuldt ud hele tiden og gør ondt på forsvarsspillerne.

Brøndbys fans skal huske at værdsætte ham, fordi med sine 31 år er han trods alt på karrierens sidste par år. Den polske jernmand bliver svær at erstatte.

FCK viser vejen i Europa – men har også heldet

Mens både FCM og Brøndby er blevet sparket eftertrykkeligt ud af Europa allerede i første runde af denne EL-kvalifikation, fik FCK et meget flot resultat, da de spillede uafgjort 1-1 nede i Beograd mod Røde Stjerne.

Før man falder helt i svime over FCK, skal man dog huske på, at FCK fik to helt afgørende dommerkendelser med sig. Efter 35 minutter skulle FCK’s anfører Zeca have haft sit andet gule kort og dermed rødt. Det fik han helt uforståeligt ikke.

Derudover havde FCK ikke noget, der lignede en chance i kampen (xG 0,16 før straffe), men fik alligevel scoret, da dommeren gav dem et straffespark i en 50/50-situation.

Både det manglende røde kort og det tvivlsomme straffespark er kendelser, man meget sjældent får med sig på en stor udebane med stort tilskuertryk. At få begge de mest afgørende kendelser i kampen med sig og ikke få nogen imod sig er tæt på at være svineheld.

Men godt for FCK, der dog langtfra er i mål endnu. Der venter en svær returkamp mod et defensivt meget stærkt hold, der har stor international rutine. Lad os håbe, at københavnerne som vanligt har kynismen til at gå videre.

Karsten Krogh kommenterer La Liga og Serie A på Strive Sport og har skrevet om international fodbold i en årrække.