En 19-årig Hollænder har ramt YouTube-seerne som et projektil og skruet sig vej til deres hjerter.

På en uge har en hjemmevideo, der kompilerer hans bedste frispark fra 2014, fået over 2 millioner views.

Ja, ja tænker du. En glad amatør, der skyder frispark, hvad skal jeg med det, når jeg kan se alle Messis mål eller Real Madrids mål nummer 1000?  

Men gør dig selv den tjeneste at tjekke den unge Bas van Velzens evner. Hollænderen forstår virkelig at klappe til bolden. Der er virkelig intet at udsætte på teknikken, og han mestrer både det knækkende, hårde spark og den elegante skruebold.

Men sådan har det ikke altid været, fortæller Bas van Velzen til Daily Mirror

"Da jeg var lille, havde jeg problemer med overhovedet at ramme bolden korrekt. Jeg måtte virkelig træne meget. Men Ronaldo inspirerede mig," siger hollænderen, der brugte oceaner af sene nattetimer på at lure folk som ovennævnte portugiser og kosmopolitten David Beckham deres kunst af.

Og som man ser, har tiden foran computeren og ved kanten til straffesparksfeltet været givet godt ud.

Dog har den unge mand andre interesser end fodbold.

"Altså, jeg spiller amatørfodbold med mine venner - jeg spiller nummer 10. Vi får en masse øl bagefter. Hvis jeg virkelig tabte mig, kan det da være, at jeg kunne blive professionel en dag. Men så blev jeg nok nødt til at droppe øllerne," siger Bas van Seltzen til Daily Mirror.

LÆS OGSÅ: Fodboldtræner: En enestående mulighed at få lov at træne verdens dårligste landshold

LÆS OGSÅ: Kæft, trit og retning kvæler kreativiteten

LÆS OGSÅ: Se video: Celtic-stjerner giver dreng med Downs syndrom guldmedalje