Når drømmen om at blive verdens bedste træner dør ud, siger Bo Henriksen farvel scroll-down

Når drømmen om at blive verdens bedste træner dør ud, siger Bo Henriksen farvel

Da Bo Henriksen i sommeren 2021 blev præsenteret som ny træner i FC Midtjylland, var det til manges store overraskelse. Kunne bundklubbernes messias udøve magi, når målet nu hed mesterskabet? Selv var han ligeglad med de kritiske røster. Simon Kirkegård var i hælene på Bo Henriksen i marts, da medgang var noget, de kun havde i København.

Af Simon Kirkegård
Foto: Tobias Nicolai
Sport Euroman

Bo Henriksen smider sig ned på knæene, inden resten af kroppen lander i det syntetiske græsunderlag, der pryder Silkeborg IF’s stadion. Lang, som han er, ligger han nu og flyder rundt i feltet foran FC Midtjyllands bænk. Han ligger helt stille i nogle sekunder. I et øjeblik ligner det, at han er død. Men det er han ikke. Han har blot været vidne til, at den brasilianske angriber Vágner Love har brændt en enorm chance.

Det er søndag den 20. marts, og der er spillet 78 minutter af opgøret mellem FC Midtjylland og lokalrivalerne Silkeborg IF. Stillingen er 0-0, og Bo Henriksen og hans hold har brug for tre point, hvis midtjyderne skal holde trit med rivalerne fra FC København, der har gang i en solid pointhøst. Kort tid efter er Bo Henriksen på benene igen. Han råber og dirigerer med sine spillere og bevæger sig hastigt frem og tilbage i det tekniske felt, som var han en løve med bursyge.

”Han løber næsten mere end Sisto,” siger en ung tilskuer til sin far, mens han peger på Bo Henriksen.

To dage før slaget mod Silkeborg skal udkæmpes, er stemningen god i Ikast. Selvom det resultatmæssigt er trange tider for Bo Henriksens hold, bliver der joket, grinet og smilet om kap med solen, der denne formiddag har fået fripas, mens vinden tager sig et sjældent, men velfortjent hvil.

Fredagens træning foregår på kunstgræsbanen på Ikast Stadion for at give den optimale forberedelse til søndagens udebanekamp. Assistenttrænerne har sat spillerne i gang med en øvelse, mens Bo Henriksen står som den åndelige leder i midten af det hele og brøler opmuntrende ord ud til spillerne.

Kampen mod Silkeborg IF er den sidste kamp i Superligaens grundspil. Både FC Midtjylland og Silkeborg IF har sikret sig en plads i den øvre halvdel af mesterskabsspillet, men for FCM er de tre point ekstremt vigtige. Efter at have haft et forspring på seks point til FCK det meste af efteråret, har midtjydernes dårlige resultater sendt dem seks point bagefter.

Efter træningspasset møder jeg Bo Henriksen i et møderum bagerst i trænerstabens åbne kontorlandskab. Han har sat sig til rette ved rummets langbord, lænet sig tilbage i stolen, foldet hænderne bag nakken og smidt fødderne op på bordet. Ved første indtryk virker han ikke som en presset mand, hvis hold i løbet af nogle måneder er blevet sendt til tælling og nu skal sætte sin lid til marginalerne.

Går det ellers godt, Bo?

”Jeg har det godt, tak. Det er det vigtigste. Jeg synes, at det så godt ud til træningen. Drengene er glade, og solen skinner.”

Så kan man vel næsten ikke bede om mere?

”En sejr en gang imellem ville nu også være dejligt. Men det er jo sådan nogle gange, at man kommer ind i dårlige perioder. Det er ligesom livet, det går lidt op og ned, men det er også i de tider, vi lærer mest. Når tingene er lidt hårde og går den forkerte vej. Det er kun sundt.”

Se, hvad vi ellers skriver om: Fodbold, Portræt og FC Midtjylland