Jeg er et 89'er-barn.

Derfor har jeg været forkælet med uhørte danske sportspræstationer i min barndom: Det startede selvfølgelig med EM-guldet i 1992. Fire år efter vandt Ørnen fra Herning Tour de France. Poul Erik Høyer slog alle ved OL i Atlanta senere den sommer i badminton og jublede på den mest legendariske måde ved at flå trøjen i stykker. Til samme OL lavede De Jernhårde Ladies et utroligt comeback i finalen mod Sydkorea.