Der går flere rygter om kommende Apple-produkter i øjeblikket.

I sidste uge skrev mediet Bloomberg, at Apple er i gang med at lave deres største iPhone nogensinde, iPhone X Plus, der vil være for stor til at være i dine lommer.

I dag lyder der et andet rygte om, at Apple vil gøre det billigere for dig at købe den næste MacBook Air, skriver 9to5Mac, der dækker de nyeste historier om it-virksomheden.

9to5Mac har fået oplysningerne fra den troværdige og anerkendte Apple-analytiker Ming-Chi Kuo fra KGI Securities. Ifølge ham er det planen, at Apple vil lancere en ny og billigere udgave af den tynde og lette bærbar.

Den nuværende startpris lyder på 6.000 kroner, men hvor meget billigere den kommende model bliver, fortæller Kuo ikke noget om. Han nævner blot, at prisen vil blive reduceret.

Det forventes, at bærbaren vil være på markedet i andet kvartal af året.

LÆS OGSÅ: Den næste iPhone bliver for stor til at være i dine lommer

LÆS OGSÅ: Apple tager iPhone X ud af produktion

LÆS OGSÅ: Apple bekræfter, at de gør din iPhone langsommere med tiden