Det er ikke længere nok med et almindeligt anker på armen eller at gevir over lænden. I stedet vælger flere de mere kunstnerisk og ofte makabre tatoveringer med 3D-effekt.

Hvis du dagligt vil chokere dine omgivelser, kan du nu få en fuldfed skorpion tatoveret på din skulder, så det ser ud til, at den rent faktisk kravler på din hud.

3D-tatoveringer er blevet den nyeste populære tendens inden for tatoveringer, og flere efterspørger de kunstneriske mere krævende billeder, der ofte er knyttet til en personlig historie. Teknikken i sig selv er 10 år gammel, skriver Newsweek, men det er især inden for det seneste år, at efterspørgslen er gået i vejret. Ved hjælp af kontraster og skygger kan man skabe den optiske illusion, der får tatoveringen til at se livagtige ud.

Rocky Rakovic, redaktør på Inked Magazine fortæller, at 3D-tatoveringer er meget populære og at en samling af billeder af  tatoveringerne har været det mest populære indhold på deres hjemmeside i flere måneder. Forklaringen ligger i at de evner til at chokere os umiddelbart.

”Vores hjerner er vænnet til ideen om kunst på huden, men den har ikke vænnet sig til kunst, der hopper ud af huden.”

Du kan se nogle af de vilde tatoveringer her:
 












FACEBOOK Bliv ven med Euroman