De enkle møbler fra FDB har fået en renæssance af den anden verden. Det lå ellers ikke i kortene, da møbelfabrikken lukkede i 1980. Men da Coop relancerede møblerne fra FDB i 2013, blev de udsolgt på ti dage, og siden da er interesseren for møblerne steget støt.

Der er otte butikker med FDB møbler rundt omkring i Danmark, og nu er endnu en butik på vej. 29. november åbner en FDB-butik nemlig i Store Kongensgade i København.

”I en tid hvor forbrugerne vender sig mod køb-og-smid-væk-kulturen, mærker vi en stærkt stigende interesse for det, vi står for: Klassisk design og bæredygtighed,” siger Ole Kiel, direktør for FDB Møbler, i en pressemeddelelse om åbningen af den nye butik. 

Designikoner som Børge Mogensen og Poul M. Volther har tegnet møbler til FDB, der i dag betragtes som klassikere. Disse møbler sælges sammen med nye designs i butikken.

Udover de fysiske FDB-butikker, kan møblerne også købes online hos coop.dk og i flere design- og bolighuse.