Når man som ung flytter hjemmefra eller blot til et nyt sted, går en af de første ture som regel altid til Ikea. Det er pænt, praktisk og til priser, der er gode for en SU. (Den tur tager de fleste veletablerede voksne nu også ofte). Men når alle har de samme Ikea-møbler, kan det være lidt sværere at skabe indtrykket af unikke rammer.

Derfor har Ikea også lavet blandt andet en tæppe-kollektion i et begrænset antal med den hypede designer Virgil Abloh, og nu udvider man så samarbejdet til en hel kollektion med en række produkter, som de selv skriver i pressemeddelelsen passer til ’de basale behov i dit første hjem’.

Her er blandt andet stole, borde, ur og sengetøj, og det hele går under titlen ’Markerad’. Om det er Virgil, der har fundet på den titel, står der ikke noget om. Men du kan se et udvalg af varerne her nedenfor.

Den bliver sat til salg den 1. november kl. 9.00 i Ikeas danske varehuse (Aalborg, Aarhus, Odense, Taastrup og Gentofte). Kollektionen sælges ikke online.

stol.jpg

MARKERAD stol 899.-

tæppe.jpg

MARKERAD tæppe 499.-

skab.jpg

MARKERAD vitrineskab 1.499.-

kunst.jpg

MARKERAD baggrundsbelyst kunstværk 599.-

bord.jpg

MARKERAD bord 1.999.-

ur.jpg

MARKERAD vægur 249.-