Sponsoreret indhold
à Auguste: Fransk topgastronomi i Tivoli
I Tivoli kan du til og med 13. august 2023 opleve fransk gastronomi i absolut særklasse, når de anerkendte kokke Yves Le Lay og Nicolas Sale slår kompetencerne sammen og mødes over gryderne i Det japanske Tårn i Tivoli. Og der venter de heldige gæster en sand potpourri af rendyrket velsmag, solidt håndværk og råvarer i særklasse.

Sponsoreret af Tivoli
Det er to af fransk gastronomis største navne, der her til sommer holder til i pop-up restauranten à Auguste i Det japanske Tårn, hvor der serveres klassisk fransk gastronomi i den gamle mesterkok Auguste Escoffiers’ ånd.
Auguste Escoffiers ændrede i starten af 1900-tallet organiseringen af restaurantkøkkenet, og hans holdning til mad og måltider blev gennemsyret af målet om forenkling og tilpasning til sæson. Hans kogebog ’Auguste Escoffiers Store Kogebog’ er stadig en populær udgivelse for folk, der elsker fransk kogekunst.

Den gamle mesterkok er udgangspunktet for, at Yves Le Lay og Nicolas Sale i fællesskab har kastet sig ud i haute cuisine med fokus på klassiske franske dyder såsom sublimt håndværk, millimeterpræcise tilberedninger, eksklusive råvarer og rendyrket velsmag.
Menu extravagant
Nogle begivenheder kræver noget helt særligt – en rund fødselsdag, et jubilæum, en bryllupsdag eller blot en sult efter en helt ekstraordinær oplevelse. Det helt særlige får du og dine gæster ved et besøg på à Auguste – men altså kun til og med den 13. august.
Her er kælet for detaljerne og udelukkende brugt råvarer af høj kvalitet i de henholdsvis fem frokostserveringer og syv aftenserveringer, restauranten byder på. Nogle af retterne er Nicolas Sales signaturretter fra det legendariske Ritz Hotel i Paris, andre er fremtryllet af de to kokke i fællesskab særligt til Tivolis gæster.
Du kan naturligvis tilkøbe en vinmenu, der er tilpasset serveringerne.
Se frokost- og aftenmenuen her
Bon appétit
Se, hvad vi ellers skriver om: Mad og Restauranter