Guf-gate: ”Der kommer aldrig til at være tivolidrys eller guf i min butik”

Cathrine Østerberg, der er medejer af Østerberg Ice Cream, serverer ikke guf i sin butik – og hun kunne heller aldrig drømme om at spise det selv.

Guf-gate: ”Der kommer aldrig til at være tivolidrys eller guf i min butik”
Offentliggjort

Hvorfor sælger I ikke guf i Østerberg Ice Cream?

”Guf består af nærmest 50 procent sukker, og det er hvinende sødt. Munden får simpelthen et sukkerchok, så man ikke værdsætter isen på samme måde. Jeg har lagt så meget tid, kærlighed og videnskab i at producere en – for mig – rigtigt god is. Hvis man lægger guf oven på det, ødelægger det fuldstændig den smagsoplevelse, som jeg gerne vil have, gæsterne får i butikken.”

Kan du ikke være ligeglad med, om folk vil have guf på isen?

”Nej. Det er min faglige stolthed, og jeg synes, at guf ødelægger isen. Vi laver friskproduceret is med smagsvarianter fra hele verden. Opskrifterne er baseret på mit videnskabelige speciale i is-struktur fra universiteter i København og Canada.”

I har haft en seddel hængende i butikken om, at det ikke var muligt at få guf. Hænger den der stadig?

”For et par år siden gav den seddel en del omtale på de sociale medier – jeg tror faktisk også, at der var et debatindlæg i Politiken om det. Folk var vrede over, at de ikke måtte bestemme selv. På sedlen har jeg skrevet den videnskabelige forklaring på, hvorfor vi fravælger at have guf og flødeskum i butikken. Vi har den ikke oppe lige nu, men jeg overvejer kraftigt, om den skal op igen. Vi er begyndt at få et stigende antal nye kunder, der efterspørger guf.”

Hvad så med flødeboller, syltetøj, flødeskum, softice og krymmel? Er det også no go? 

”Det er kun is og vafler. Det kan ikke udelukkes, at jeg på et tidspunkt laver en lækker softice, og vi har også eksperimenteret lidt med at lave skum, der hverken er guf eller flødeskum, men en gastronomisk udgave af de to, der matcher isen. Men jeg kan garantere, at der kommer aldrig til at være tivolidrys eller guf i min butik.”

Har du nogensinde omvendt nogen, der var meget glade for guf?

”Det første år vi åbnede, kom der en ældre dame ind og spurgte, om hun kunne få guf på sin is. Jeg fortalte hende, at det kunne hun ikke, og så vendte hun vredt om og gik. Men efter et par uger bevægede hun sig ind i butikken igen og bestilte en is, og hun har været tilbage mange gange siden og er blevet en stamkunde. Jeg tror, hun har accepteret, at vi godt nok ikke har guf, men vi har en virkeligt god is.”

Kunne du selv finde på at bestille en is med guf?

”Nej – altså medmindre, jeg ikke har lyst til at smage isen.”